TV-Nyt

TV/MIDT-VEST starter med specialprogram

TV Midt Vest 24 timers kanalFra den 11. januar kl. 08:00 vil TV/MIDT-VEST sende 24 timer i døgnet til midt- og vestjyderne. De første ni dage bliver med et specialprogram, der genudsendes hver time, så seerne er helt sikre på, at de har fundet TV/MIDT-VEST’s nye kanal.

Finn Fjernbetjenings kodeord
Den talende fjernbetjening, som informerer seerne om den nye kanal, vil fra 11. januar dukke op fire gange i timen og give seerne et kodeord. Når man har kodeordet, kan man sende en mail og deltage i en konkurrence om en rejse eller et af de tre tv.

I specialprogrammet bliver seerne orienteret om, hvad der kommer på den nye kanal. Her bliver vist klip fra nogle af de 25 nye programmer på den nye kanal. Og der er produceret en helt speciel version af Fast Arbejde, hvor fokus er på TV/MIDT-VEST’s arbejde med den nye kanal.
Kanalens motto er ”hele vejen rundt”, både geografisk og emnemæssigt. Kultur, natur, politik, nyheder, sport og historie, der er plads til det hele. Her er flotte, gennemarbejdede dokumentarprogrammer, men TV/MIDT-VEST byder også på spændende studieinterviews, liveudsendelser, debatter og reportager.

Specialprogrammet skal give seerne mulighed for at finde kanalen i ni dage, nemlig frem til 20. januar, hvor den nye 24-timers kanal skydes i gang med et stort åbningsprogram. Her er fokus på de 25 nye programkoncepter, som kommer på den nye kanal. Alle med udgangspunkt i Midt- og Vestjylland.

For eksempel er serien ”Fra Fæstebønder til Verdensmænd” helt unik. Det er den enestående, farverige fortælling om vores landsdels historie – med et drys dansk cowboy-charme.  I ”Frisk Fredag” køres sendevognen ud for at møde midt- og vestjyderne der, hvor de er fredag aften, og det vil helt sikkert formidle godt humør, engagement og overraskelser. Og der er flere forskellige studieprogrammer, der lader midt- og vestjyderne komme til orde med det, de er optaget af. ”Min frelsende engel” handler om medmenneskelighed, taknemmelighed og har varme menneskelige historier i højsædet.  Og i ”Iværksætterne” kommer landsdelens innovative virksomhedsledere til orde. ”Guld fra Gemmerne” tager seerne med rundt til museerne, og lader engagerede museumsfolk fortælle om deres mest værdifulde fund. Dette var blot nogle eksempler på de serier, der er på vej.

Kilde: TV/MIDT-VEST


Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button