ZULU Awards 2020

| fredag 17. jan, 2020 14:17 | 0 Kommentarer
- Årets vært er skuespiller Dar Salim
ZULU Awards 2020 Dar

Foto: ’Morten Bengtsson og Martin Bo Kristensen / TV 2)

TV 2 ZULU afholder for 13. gang ‘ZULU Awards’, hvor de kaster eftertragtede priser efter alle danskernes favoritter fra 2019. Årets vært er skuespiller Dar Salim.

– Det er første gang, at jeg skal være vært, så jeg er virkelig på udebane med alt! Men det er faktisk netop en af grundene til, at jeg sagde ja, siger den kommende awardvært Dar Salim, som også fortæller, at ‘ZULU Awards’ har en særlig betydning for ham.

– For mig er ‘ZULU Awards’ Danmark største awardshow. Det er det eneste show, som på den måde hylder artister i alle genrer, og det særlige er jo, at det ikke er en fest for branchefolk. Showet samler os alle, og det kan jeg rigtig godt lide, siger Dar Salim.

Traditionen tro bliver der i løbet af showet uddelt 12 ZULU-statuetter, blandt andet i kategorien ‘Årets danske film’, ‘Årets par’ og ‘Det vi alle sammen grinte af’. Helt unikt for ‘ZULU Awards’ er, at alle vinderne udelukkende er bestemt af danskerne via en afstemning på zulu.dk.

27. januar offentliggøres alle årets nominerede til de 12 priser, hvorefter man kan afgive sin stemme på zulu.dk.

‘ZULU Awards 2020’ sendes på TV 2 ZULU og TV 2 PLAY søndag 16. februar fra klokken 20.50.

ZULU Awards 2020
TV 2 ZULU afholder for 13. gang 'ZULU Awards', hvor de kaster eftertragtede priser efter alle danskernes favoritter fra 2019. Årets vært er skuespiller Dar Salim. - Det er første gang, at jeg skal være vært, så jeg er virkelig på udebane med alt! Men det er faktisk netop en af grundene til, at jeg s
16 feb 2020 20:50
TV 2 Zulu TV 2 Play

ZULU Awards 2020 TV 2 Zulu TV 2 Play
Underholdning

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Del på:

Gemt under:: TV-Nyt

Kommentarer

for at kommentere
  Abonnér  
Underret om