Vores verden med Morgan Freeman

Foto: National Geographic/Justin Lubin
National Geographic søndag 14/01 Nat Geo kl. 21:00
14-01-2018 21:00:00 Europe/Copenhagen Vores verden med Morgan Freeman

Morgan Freeman står i spidsen, når emner som kærlighed, sammenhold, oprør og fred bliver udforsket i en medrivende verdensomspændende rejse i den nye tv-serie ”Vores verden med Morgan Freeman”

Nat Geo

National Geographics seere kan se frem til et stort 2018 på kanalen fyldt med masser af nye spændende og tankevækkende tv-oplevelser. Èn af dem er den nye tv-serie ”Vores verden” med Hollywood-skuespiller Morgan Freeman. Serien bygger videre på hit-serien ”Vores guddommelige verden”, og stiller skarpt på de essentielle kræfter, der forener os.

I en tid hvor internationale konflikter driver de forskellige kulturer længere fra hinanden, er det overordnede mål for ”Vores verden” at afdække de fundamentale kræfter, der bringer mennesker og vores samfund tættere sammen samt at sætte fokus på den fælles menneskelighed, der er i os alle.

Serien består af seks afsnit af en times varighed og hvert afsnit behandler et nyt emne som f.eks. ”kærlighed”, ”sammenhold”, ”dem og os”, ”fred” samt ”oprør” og ”frihed”.

”Vores verden med Morgan Freeman” får premiere 14. januar på National Geographic.

”Jeg har fået en fantastisk mulighed for at tage seerne med på en global rejse for at forstå, hvordan menneskeheden har udviklet så mange fantastiske former for kulturer. Vi udforsker, hvordan helt fundamentale kræfter, som eksempelvis kærlighed, har formet den menneskelige kultur rundt omkring i verden – og hvor de kræfter vil føre os hen i fremtiden”, siger Morgan Freeman.

Programserien er produceret af Revelations Entertainment, der også producerede ” Vores guddommelige verden med Morgan Freeman” for National Geographic. Revelations Entertainment er stiftet af Morgan Freeman og Lori McCreary.

”Vores verden med Morgan Freeman” får premiere 14. januar kl. 21.00 på National Geographic.

Kilde: Nat Geo presse
Del på: