Vintervejens helte – sæson 4

| torsdag 12. sep, 2019 15:53 | 0 Kommentarer
Vintervejens Helte Nat Geo

Den internationale seersucces med de norske vinterhelte vender nu tilbage med en ny sæson. Sæson 4 af ”Vintervejens helte” har premiere torsdag 3. oktober 21.00 på National Geographic.

I serien følger vi bjergningsarbejderne Thord, Bjørn, Jo Roger og Ole Henrik, der arbejder døgnet rundt for at holde Norges isglatte vinterveje åbne – uanset vejret. Vintervejens helte er National Geographics første dokumentarserie udelukkende fra Norge, produceret af ITV Studios Norge for et internationalt publikum.

Enorm succes
Serien er på kort tid blevet en stor succes og vises i dag på tv i 172 lande og på 43 forskellige sprog. Fjerde sæson af serien byder på otte helt nye afsnit samt fire specials.

”Det er fedt at se, at publikum stadig er interesseret i serien og ser frem til nye sæsoner. Vi synes jo også, at det er ekstra sjovt at få vist Norge frem til resten af verden,” siger Christian Skov, programchef for National Geographic i Norden.

”Det vigtigste for gutterne er at gøre chaufførerne opmærksomme på farerne, som findes på vintervejene, og få dem til at tage forholdsregler. Og hvis vi kan hjælpe til med at sprede budskabet, er det jo super,” uddyber Christian Skov.

Tager kendisstatussen med ro
Hovedpersonerne i Vintervejens helte er blevet kendte på deres medvirken i de forudgående sæsoner, men de tager selv deres pludselige kendisstatus med stoisk ro – præcis som det også er tilfældet i serien.

”I hverdagen har vi fået en del opmærksomhed, og nogle af os har endda fået besøg fra tilrejsende, som ville se, hvordan vi boede. Vi får en del henvendelser på Facebook, men ikke mere end man kan tage i stiv arm,” fortæller Thord, som synes det er hyggeligt, at folk engagerer sig i hans job.

”En gang havde vi faktisk en familie, som ville tage på ferie i Norge, bare så sønnen kunne møde mig,” fortæller han videre.

Sæson 4 af ”Vintervejens helte” har premiere torsdag 3. oktober 21.00 på National Geographic. Første afsnit kan ses dagen efter på streamingtjenesten National Geographic+, der er tilgængelig for kunder hos YouSee, Stofa og Viaplay.

3 okt 2019 21:00
National Geographic National Geographic

Vintervejens helte – sæson 4 National Geographic National Geographic+
Reportage

Kilde: National Geographic presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Del på:

Gemt under:: TV-Nyt

Kommentarer

for at kommentere
  Abonnér  
Underret om