Vikings – sæson 6

| fredag 08. nov, 2019 11:53 | 0 Kommentarer
- se sidste sæson fra 5. december
vikings sæson 6 HBO Nordic

Du kan opleve den sidste sæson af Vikings fra 5. december på HBO Nordic. Danske Alex Høgh Andersen og Marco Ilsø er tilbage i rollerne som Ivar the Boneless og Hvitserk. Første halvdel af sjette og sidste sæson af Vikings får premiere den 5. december og hele den sidste sæson består i alt af 20 episoder.

Sjette sæson fortsætter, hvor femte sæson slap, og følger efterdønningerne fra det store slag mellem de to brødre og sønner af Ragnar Lothbrok, Björn Ironside (Alexander Ludwig) og Ivar the Boneless (Alex Høgh Andersen). Ingen af de to brødre var villige til at overgive sig til den anden, så kampen endte med, at Ivar flygtede ud i mørket, og Björn blev kronet af Lagertha (Katheryn Winnick) som ny konge af Kattegat.

Björn kæmper i den nye sæson med at finde sig til rette som ny konge, han synes ikke, han formår at udfylde rollen i samme ånd, som Ragnar i sin tid gjorde. Samtidig er Ivar på jagt efter en ny start, hvor han kan lægge fortiden bag sig. Han rejser langs silkevejen til Rusland, hvor han møder sin overmand, prins Oleg (Danila Kozlovsky), der om muligt er en endnu mere hensynsløs og brutal hersker, end Ivar selv.

Ligesom Ivar vil Lagertha gerne starte på en frisk, og hun har en drøm om at trække sig tilbage og leve et stille liv på landet langt væk fra kampe og konflikter, men farerne lurer i horisonten for den stærke skjoldmø.

De andre to Lothbrok-brødre, Ubbe (Jordan Patrick Smith) og Hvitserk (Marco Ilsø), har hver deres agenda at se til. Ubbe rejser til Island sammen med Torví (Georgia Hirst) for at opklare, hvad der er sket med den forsvundne Floki (Gustav Skarsgård), og Hvitserk sætter sig for at fuldføre sin egen personlige vendetta mod Ivar.

Video Thumbnail
HBO Nordic: Vikings Season 6 |Trailer
Du kan opleve den sidste sæson af Vikings fra 5. december på HBO Nordic. Danske Alex Høgh Andersen og Marco Ilsø er tilbage i rollerne som Ivar the Boneless og Hvitserk. Første halvdel af sjette og sidste sæson af Vikings får premiere den 5. december og hele den sidste sæson består i alt af 20 episo
5 dec 2019 00:00
*HBO Nordic

Vikings – sæson 6 (1:20) HBO Nordic
Action Serie
20 Afsnit

Kilde: HBO presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Del på:

Gemt under:: Streaming

Kommentarer

for at kommentere
  Abonnér  
Underret om