[responsive_menu_pro]

The Case Against Adnan Syed

| onsdag 13. feb, 2019 13:55 | 0 Kommentarer

*HBO Nordic På HBO Nordic mandag 11/03 00:00 Dokumentar

True Crime-dokumentarserien, baseret på den populære Serial-podcast, får premiere 11. marts på HBO Nordic.

Sagen, der ligger til grund for dokumentarserien, har fået massiv global opmærksomhed via den populære Serial-podcast. Serien giver et yderligere indblik i Hae Min Lees liv og siden mordet på hende samt på dommen af Adnan Syed. Man følger parret, fra de fandt sammen i gymnasiet, over den oprindelige politiundersøgelse og retssag, frem til i dag, hvor Syed står over for en ny retssag efter at have siddet 18 år i fængsel.

Med eksklusiv adgang til Adnan Syed, hans familie og hans advokater har seriens instruktør, Amy Berg, fulgt deres kamp for at opnå retfærdighed. Hvordan det ender, er endnu uvist – og muligvis bliver udfaldet præget af den undersøgelse, serien er med til at bedrive.

Syed afventer i øjeblikket en retssag, der følger op på 1999-mordet på Lee, efter at Maryland Court of Special Appeals gik med til at følge domstolens retsafgørelse om at omvende Syeds dom. I retsafgørelsen blev det fastslået, at Syeds daværende forsvarer havde ydet en “mangelfuld præstation” ved blandt andet ikke at forfølge det vidneudsagn, som Asia McClain fremlagde. Et vidneudsagn, der udgjorde et potentielt alibi for Syed.

True Crime-dokumentarserien er instrueret af Oscar-vinderen Amy Berg (Deliver Us from Evil og West of Memphis). Henrietta Conrad og Jemima Khan fra Instinct Productions og Eric Fellner, Tim Bevan og Andrew Stearn fra Working Title TV er seriens executive producenter.

Nick Cave har skrevet seriens originale musik.

The Case Against Adnan Syed (4×60 minutter) får premiere 11. marts på HBO Nordic.

Kilde: HBO Nordic presse

Andre aktuelle titler på HBO Nordic

The Affair – sæson 5

Femte sæson følger eftervirkninger fra sidste sæsons forfærdelige begivenheder, og seriens karakterer forsøger alle at finde fodfæste i en ny virkelig …

26. august 2019

næste »

Del på:

Kommentarer

Please Login to comment
  Abonnér  
Giv mig besked