Ny Jim Carey serie på HBO Nordic – Kidding får premiere til september

Kidding HBO Nordic
*HBO Nordic 10 Afsnit Fra mandag 10/09/18
10-09-2018 00:00:00 Europe/Copenhagen Ny Jim Carey serie på HBO Nordic – Kidding får premiere til september

Det er mere end 20 år siden, Jim Carrey sidst medvirkede i en tv-serie (In Living Color), men nu er han tilbage i Showtimes nye komedieserie Kidding, der får premiere på HBO Nordic den 10. september.

HBO Nordic

Det er mere end 20 år siden, Jim Carrey sidst medvirkede i en tv-serie (In Living Color), men nu er han tilbage i Showtimes nye komedieserie Kidding, der får premiere på HBO Nordic den 10. september.

Kidding handler om Jeff (Jim Carrey), bedre kendt som Mr. Pickles – en ikonisk børne-tv-vært, der i årevis har delt rundhåndet ud af kærlige og velmendende råd til børn og barnlige sjæle i det populære tv-program Mr. Pickles’ Puppet Time. Men da Jeff pludselig får problemer på hjemmefronten, og familieidyllen krakelerer, bliver han kastet ud i en alvorlig eksistentiel krise, hvor ingen hånddukker, søde historier og gode råd kan hjælpe ham på rette kurs. Resultatet bliver, at en rar mand i en brutal verden langsomt mister grebet om sig selv – og det er både underholdende og hjerteskærende at følge.

Foruden Carrey medvirker også Frank Langella, der spiller producer på Jeffs børneprogram, Catherine Keener, der spiller dukkedesigneren Deirdre og Judy Greer, der spiller Jeffs kone. Blandt seriens gæstestjerner er Justin Kirk og Ginger Gonzaga.

Kidding er skabt af Dave Holstein (Weeds, Raising Hope), der også har skrevet pilotafsnittet. Oscar-vinder Michel Gondry har instrueret størstedelen af seriens 10 episoder og er også executive producer sammen med Jim Carrey, Michael Aguilar (I’m Dying Up Here), Roberto Benabib (Weeds), Raffi Adlan (The Green Hornet), Jason Bateman (Arrested Development) og Jim Garavente (Bad Words).

KIDDING (10 episoder af 30 minutter) får premiere den 10. september på HBO Nordic.

Video Thumbnail
Kidding: Trailer
Kilde: HBO Nordic presse

Andre aktuelle titler på HBO Nordic

næste »

Del på:

Privatlivs indstillingsoversigt