[responsive_menu_pro]

Når mænd slår kvinder ihjel - ny DR dokumentarserie

| mandag 24. jun, 2019 11:51 | opdateret 27. jun, 2019 kl. 9:41 | 0 Kommentarer
Når mænd slår kvinder ihjel DR1

Foto: STV

I Danmark bliver der begået cirka 50 drab om året. Selvom drab generelt er faldende, bliver stadig lige så mange kvinder slået ihjel. Kvindeofre fylder derfor mere og mere i det samlede drabsbillede.

– I en betydelig del af kvindedrabene er det partneren eller ekspartneren, der er gerningsmand. I andre sager har der ikke været forudgående kontakt mellem gerningsmanden og den kvinde, der nærmest tilfældigt bliver hans offer, ofte med baggrund i et seksuelt overgreb. Begge slags sager er årsag til, at netop drab på kvinder ikke er faldende i lighed med antallet af det samlede antal drab, siger Bent Isager-Nielsen.

DR1 sætter i en ny dokumentarserie i seks dele med start den 27. juni nu fokus på ’Når mænd slår kvinder ihjel’. Sammen med tidligere chef for Rejseholdet og tidligere politiinspektør Bent Isager-Nielsen analyserer et hold kvindelige eksperter, hvad det er, der sker, når mænd slår kvinder ihjel.

Når mænd slår kvinder ihjel går tæt på seks opklarede sager

Psykologer, en forsvarer og en retsmediciner, der alle via deres job har erfaring med mænd som gerningsmænd og drabsmænd, vil i serien gå tæt på seks opklarede sager, hvor kvinder er blevet dødsofre for mænd. Hvad skete der? Hvem var mændene? Og hvorfor blev de pludselig gerningsmænd, der tog kvinders liv? Eksperterne bruger deres mangeårige viden til at tegne et billede af, hvad der sker rent psykologisk for mænd, når de slår kvinder ihjel.

I seriens første program undersøger eksperterne med baggrund i sagens akter, samtaler med kilder og pårørende, hvad der i 2009 fik den dengang 44-årige John Knudsen til at frihedsberøve, mishandle og kvæle 52-årige Kirsten Bay Andersen. – Det handler ofte om seksuel jalousi, magt og det ubærlige for manden i at blive afvist eller forladt af kvinden. Det er især dårligt selvværd og manglende empati, man ser hos de mænd, fortæller psykolog Florence Mclean blandt andet.

27 jun 20:30
DR1 DR TV

Når mænd slår kvinder ihjel - ny DR dokumentarserie DR1 DR TV
Dokumentar

Tilføj til din kalender 27-06-2019 20:30:00 Europe/Copenhagen Når mænd slår kvinder ihjel - ny DR dokumentarserie

Hvad er det, der sker, når mænd slår kvinder ihjel? Det ser DR1 på i en ny dokumentarserie.

DR1 DR TV
Kilde: DR
Del på:

Gemt under:: Nyt på TV og Streaming

Kommentarer

Please Login to comment
  Abonnér  
Giv mig besked