Mellem os

| søndag 20. okt, 2019 09:07 | opdateret 12. nov, 2019 kl. 19:23 | 0 Kommentarer
- ny dansk / norsk serie på TV 2 starter 6/11
Mellem Os TV 2

Johannes Nymark og Lærke Winther som kæresteparret Kasper og Nanna i TV 2s dramaserie 'Mellem os'.

TV 2 har 6. november premiere på den nye dansk-norske dramaserie ’Mellem os’ om det moderne parforhold.

Mellem os – det handler den om

TV 2 beskriver serien Mellem os’ som en varm og humoristisk serie, der sætter fokus på det moderne parforhold og de nære ting i livet. Vi følger to par – fire mennesker og deres personlige perspektiv på kærligheden. Man siger jo, at ærlighed varer længst – men er det i virkeligheden kærligheden, der sejrer?

Nanna (Lærke Winther) bor sammen med sin kæreste, Kasper (Johannes Nymark) som hun har været sammen med i et par år. De vil gerne stifte familie, selvom det er et stort skridt for Nanna, for hun har altid været single. Kasper har droppet sin karriere som trommeslager, for turnélivet er ikke det bedste, når man vil være en kernefamilie.

Nanna og Kasper er sikre på, at de har fundet lykken. Tidligere var Nanna altid fokuseret på karrieren og havde egentlig accepteret ikke at leve kernefamilielivet med mand og barn. Lige indtil hun mødte Kasper.

Det norske par, Merete (Agnes Kittelsen) og Joachim (Nicolai Cleve Broch), har været sammen i omkring ti år. De er flyttet til Danmark med deres søn, og her har Nanna og Merete startet et firma. Merete og Joachim har altid været det perfekte par, deres kærlighed er stærk, og der har ikke været mange sten på vejen. Men på det seneste er Merete begyndt at tvivle. Hun elsker sin mand og søn, men hun synes alligevel, hun mangler noget.

Og under overfladen lurer en ekskæreste, utroskab og uopfyldte drømme, og så er ønsket om en graviditet ikke nemt at opfylde. Så måske er det hele slet ikke så rosenrødt og ligetil for de to par?

– ‘Mellem os’ er en varm og humoristisk serie, som sætter fokus på det moderne parforhold og de nære ting i livet. Vi følger to par – fire mennesker og deres personlige perspektiv på kærligheden. Man siger jo, at ærlighed varer længst – men er det i virkeligheden kærligheden, der sejrer? Det bliver taget under kærlig og ærlig behandling i TV 2s nye dramaserie, siger executive producer på TV 2, Pernille Bech Christensen.

Mellem os norsk par TV 2

I ‘Mellem os’ spilles det norske par af Nicolai Cleve Broch og Agnes Kittelsen. 
Fotos: Christian Geisnæs / Rolf Konow TV 2

De medvirker

Udover Lærke Winther, Johannes Nymark, Agnes Kittelsen og Nicolai Cleve Broch medvirker en række kendte danske navne som Lars Brygmann, Stephania Potalivo, Sus Wilkins, Farshad Kholghi, David Owe, Allan Hyde og Kasper Leisner.

Serien bygger på en idé af Nicolai Cleve Broch og Ole Marius Araldsen og instrueres dels af danske Charlotte Sachs Bostrup og norske Eigil Langmark og med den danske instruktør og manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen som konsulent.

‘Mellem os’ er produceret af  af produktionsselskabet Anagram Norge i samarbejde med Nimbus Film.

Mere om karaktererne og skuespillerne i Mellem os

NANNA spilles af Lærke Winther

Nanna og Kasper er sikre på, at de har fundet lykken. Tidligere var Nanna altid fokuseret på karrieren og havde egentlig accepteret ikke at leve kernefamilielivet med mand og barn.

Lige indtil hun mødte Kasper.

Nu bor de i et hus, de har renoveret, og de prøver at få et barn. Det er lige før, at Nanna erkender, at hun er blevet en ’helt normal kvinde’. Og hvis alt ikke lige er 100% perfekt nu, så bliver det det helt sikkert, når hun bliver gravid. Og med det nye partnerskab med Merete bliver det måske endda 110% perfekt.

LÆRKE WINTHER

Lærke Winther (1975) er uddannet skuespiller fra The Arts Educational School i London. Hun har masser af film og tv-serier på sit cv samt teaterroller. Blandt andet ’En kort en lang’, ’Den som dræber’, ’Tvillingerne og Julemanden’, ’Juleønsket’, ’NormalerWeise’, ’Mens vi presser citronen’, ’Mødregruppen’, ’3 ting’, ’Relik’ og senest ’Jagtsæson’.

KASPER spilles af Johannes Nymark

Kasper er helt enig med Nanna. Han er klar til kernefamilien. Hans tidligere liv som trommeslager i et succesfuldt dansk rockband var sjovt, men den livsstil var ikke forenelig med livet med Nanna. For hendes biologiske ur tikker højt. Nanna er ti år ældre end Kasper, og hun har travlt med at skulle være mor. Det sker dog, at Kasper indimellem savner turnélivet, men efter et par timer på det elektriske trommesæt i deres nyistandsatte hus er savnet forsvundet.

JOHANNES NYMARK

Johannes Nymark (1986) har studeret på Det Danske Musicalakademi i Fredericia og fik sit gennembrud, da han på Fredericia Teater spillede titelrollen i Disney’s ’Aladdin’. Derudover har han haft roller i ’Les Miserables’, ’Singin’ in The Rain’, ’Frøken Nitouche’ og ’Ghost’. Han har medvirket i film og tv-serier som for eksempel ’Steppeulven’, ’Mercur’ og ’Lykke-Per’, ligesom han har været med i ’Vild med dans’.

MERETE spilles af Agnes Kittelsen

Merete og Joachim har altid været det perfekte par. Under deres bryllup gik to andre par blandt gæsterne fra hinanden, fordi de indså, at de aldrig ville få, hvad Merete og Joachim har sammen. Merete og Joachims kærlighed er stærk, og der har ikke været mange sten på vejen. Men på det seneste er Merete begyndt at tvivle. Hun elsker sin mand og søn, men hun synes alligevel, hun mangler noget. Så da hun starter et firma sammen med Nanna, og sammen med sin familie rejser mod nye eventyr i København, er det som om, puslespillet går op. Nu bliver alt perfekt.

AGNES KITTELSEN

Agnes Kittelsen (1980) er norsk skuespiller og uddannet fra Statens Teaterhøgskole i Oslo. Hendes tv-debut var i tv-serien ’Skolen’, og hun har også medvirket i serier som ’Dag’, ’Exit’ og ’Beforeigners’. Desuden har Agnes haft roller i flere film, blandt andet ’Happy Happy’, ’Max Manus’, ’Kon-Tiki’, ’Staying Alive’, ’En affære’ og ’Skammerens Datter II: Slangens Gave’.

JOACHIM spilles af Nicolai Cleve Broch

Det var ikke svært for Merete at overtale Joachim til at flytte til København. Hans drøm om at blive fotokunstner gik aldrig rigtig i opfyldelse, men nu får han chancen for at forfølge den igen. Han får tid til at finde tilbage til rødderne og gå efter drømmen. Og han er helt enig med Merete: At flytte til København og begynde på et nyt kapitel er lige, hvad de har brug for for at opnå den store lykke.

NICOLAI CLEVE BROCH

Nicolai Cleve Broch (1975) er norsk skuespiller og uddannet fra Statens Teaterhøgskole i Oslo. Han er blandt andet kendt fra tv-serierne ’Frikendt’, ’Kieler Street’ og ’Beforeigners’ og har også haft roller i film som ’Max Manus: Man of War’ og ’Harajuku’. Nicolai har flere gange været nomineret for sine roller og er blevet kåret som ’Shooting Star’ ved Filmfestivalen i Berlin.

Mellem os
TV 2 har 6. november premiere på den nye dansk-norske dramaserie ’Mellem os’ om det moderne parforhold. Mellem os - det handler den om TV 2 beskriver serien Mellem os' som en varm og humoristisk serie, der sætter fokus på det moderne parforhold og de nære ting i livet. Vi følger to par – fire mennes
6 nov 2019 20:50
TV 2 TV 2 Play

Mellem os (1:8) TV 2 TV 2 Play
Dansk, Drama Serie
8 Afsnit

Kilde: TV 2

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Del på:

Tags:

Gemt under:: TV-Nyt

Kommentarer

for at kommentere
  Abonnér  
Underret om