Mars – sæson 2

Mars Nat Geo Sæson 2
National Geographic 6 Afsnit Fra søndag 11/11/18 National Geographic kl. 21:00
11-11-2018 21:00:00 Europe/Copenhagen Mars – sæson 2

Ny sæson af storserien Mars viser, hvad der sker, når vi skal leve sammen på den røde planet.

National Geographic

Det vanskelige bliver ikke bare at rejse til Mars. Det bliver i høj grad også udfordrende at leve sammen og bygge et godt og måske bedre samfund på planeten. Dét er den røde tråd i sæson to af storproduktionen «Mars». Det første af seriens 6 nye afsnit har præmiere på søndag den 11. november kl. 21.00 på National Geographic. Mars kan også streames fra National Geographic + via Yousee.

Rejsen til Mars og drømmen om at udforske planeten har været temaet i en lang række film og Tv-serier de seneste år. Nu banker virkeligheden for alvor på døren, da mange eksperter forventer, at menneskets første landing på Mars vil finde sted allerede om cirka ti år. En koloni på planeten er indenfor rækkevidde.

Tv-serien «Mars» er en hybrid mellem fiktion og dokumentar. Ved hjælp af anerkendte eksperter og nogen af Hollywoods dygtigste serie producenter viser «Mars», hvad der kan ske, når vi skal etablere os og leve sammen på planeten.

Konflikt mellem kapital og videnskab
Første sæson af «Mars» fokuserede på jomfrurejsen til Mars og på videnskabsfolkene fra International Mars Science Foundation (IMSF).

I sæson to er vi kommet videre, og de har nu boet og levet på Mars i fem år – året er 2042. IMSF kan ikke længere finansiere kolonien selv, og døren åbnes for, at kommercielle kræfter fra det private erhvervsliv også kommer til. Men hvordan lykkes det pionererne at leve sammen i kolonien nu, hvor der er stærke modstridende interesser mellem videnskab og kommerciel profit?

– At forlade jorden sikrer menneskehedens overlevelse, og vi har teknologien og evnerne til at rejse dertil – men hvad vil det kræve ligefrem at leve der? En rejse mellem Jorden og Mars vil tage mellem seks og ni måneder, så før vi forlader kloden, bør vi være sikre på, at Mars kan blive et permanent hjem, siger forfatter Stephen Patranek, som har skrevet bogen «How we live on Mars», som serien bygger på.

Spørgsmålet om graviditet og fødsel på Mars, er et af de mange andre spændende emner, som serien tager op. Den stiller også skarpt på, hvordan vores kroppe vil reagere overfor planetens ukendte virus og bakterier – og på hvordan vi skal håndtere naturkatastrofer som meteorer og Mars’ voldsomme storme.

Et nordisk aftryk

TV-veteranen Dee Johnson er seriens hoved producent, og blandt de øvrige producenter finder vi Hollywood-legenderne Ron Howard og Brian Grazer og deres Imagine Entertainment.

I kombinationen mellem den spændende fiktive historie, der udspiller sig i serien, og videnskabsdokumentaren som serien også er, medvirker adskillige eksperter. Eksempelvis grundlæggeren af Tesla og SpaceX, Elon Musk, forfatter Andy Weir («The Martman»), tidligere NASA-chef Ellen Stofan, forfatter og aktivist Naomi Klein og Bill Nye fra The Planetary Society.

Første episode har i øvrigt også en længere dokumentarsekvens med norske Morten Berga om hans arbejdshverdag på olieplatformen Goliat i Nordsøen. Bergan følges for at vise seerne, hvordan vi også her på jorden rejser til mindre gæstfrie dele af kloden og er længe borte fra familien for at høste af naturens ressourcer.

Sæson er på seks afsnit – se med fra premieredagen på National Geographic 11. november kl. 21.00. Serien kan også streames fra National Geographic + via Yousee – og snart også Stofa og Viaplay.

Kilde: Nat Geo presse
Del på:

Kommentarer

Please Login to comment
  Abonnér  
Giv mig besked