[responsive_menu_pro]

Lindegaard – Livet efter sidste fløjt

| fredag 11. okt, 2019 10:14 | opdateret 11. okt, 2019 kl. 10:50 | 0 Kommentarer
- ny programserie på Xee

I en ny programserie tager den danske fodboldmålmand Anders Lindegaard rundt for at finde ud af, hvad der sker, når karrieren slutter. Lindegaard er i dag 35 år og kan så småt skimte, at fodboldkarrieren ikke varer for evigt. Men hvad skal der blive af ham, når støvlerne lægges på hylden?

Alt hvad han har kæmpet for – og ikke mindst drømt om – siden han var fire år, var at blive professionel fodboldspiller. En drøm, der snart er slut. Tanken gør ham bange – for undersøgelser viser, at cirka hver fjerde fodboldspiller kæmper med mentale problemer, når karrieren stopper. En statistik Anders er bange for, at han skal blive en del af, når det hele engang er slut. Derfor vil Anders finde ud af, hvad der sker, når spotlyset slukker, og den sidste kamp er spillet?

For at finde svaret på disse spørgsmål tager Anders Lindegaard rundt og møder tidligere medspillere, modspillere og trænere for at høre om, hvordan de har klaret karrierestoppet. Turen fører ham forbi depression, glæde, succes og fiasko – og han møder spillere som Edwin van da Sar, Jesper Grønkjær, Darren Fletcher og Henrik “Henke” Larsson. Alt sammen i håbet om, at han selv vil kunne undgå at blive en del af statistikken, når det hele på et tidspunkt er slut.

I premieren kommer Anders Lindegaard i jagten på tidligere spilleres erfaringer tæt på både vennen Owen Hargreaves og den tidligere landsholdsspiller Jesper Grønkjær, der ikke haft det nemt, efter fodboldkarrieren sluttede.

I seriens andet afsnit, søndag 27. oktober, møder Anders Lindegard den tidligere irske landsholdsspiller Niall Quinn, der selv træffede beslutningen om at stoppe. En beslutning, der næsten kostede ham ægteskabet.

Video Thumbnail
Lindegaard – livet efter sidste fløjt - Officiel Trailer
I en ny programserie tager den danske fodboldmålmand Anders Lindegaard rundt for at finde ud af, hvad der sker, når karrieren slutter. Lindegaard er i dag 35 år og kan så småt skimte, at fodboldkarrieren ikke varer for evigt. Men hvad skal der blive af ham, når støvlerne lægges på hylden? Alt hvad h
20 okt 2019 20:30
Xee Xee

Lindegaard – Livet efter sidste fløjt Xee YouSee TV & Film
Reportage

Kilde: Xee presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Del på:

Gemt under:: TV-Nyt

Kommentarer

Please Login to comment
  Abonnér  
Giv mig besked