[responsive_menu_pro]

Kurs mod nord på TV 2 - Mikkel Beha Erichsen og familien sejler nordpå

| fredag 05. apr, 2019 17:48 | opdateret 05. maj, 2019 kl. 10:46 | 0 Kommentarer
Kurs mod nord TV 2 Mikkel Beha Erichsen

Foto: Havana Production / TV 2

Mikkel, Marian og deres sønner har i mange år drømt om at sejle nordpå og udforske naturen og dyrelivet. De forelsker sig i et gammelt svensk redningsfartøj, der skal bringe dem trygt igennem is og høje bølger, men arbejdet med det nyindkøbte skib, Wallenberg, viser sig langt mere omfattende og udfordrende end frygtet.

I mere end et halvt år knokler de på Wallenberg, der ligger på bedding i Nordjylland, langt fra København, hvor Mikkel og Marians første barnebarn kommer til verden.

I programmet 6. maj: Mikkel og Marian trodser dårlige vejrudsigter for at nå langt nordpå med det nye skib Wallenberg, inden efteråret for alvor sætter ind. Men de to garvede sejlere bliver udfordret af storm, tårnhøje bølger og optræk til søsyge. Heldigvis sænker roen sig, da Alfred, Emil og Theis kommer ombord med deres kærester og barnebarnet Hugo. Familien får en stor drøm opfyldt: De krydser polarcirklen til søs, og de bestiger en af Norges største gletsjere, Svartisen.

Fra drøm til virkelighed
Det er en gammel drøm om de nordlige kyster, som familien nu gør til virkelighed i den nye programserie ’Kurs mod nord’, der kan ses på TV 2 og TV 2 PLAY fra mandag 22. april. Sammen tager de på en rejse fra København op langs Norges kyst til Europas nordlige endestation, øgruppen Svalbard, hvor der bor flere isbjørne end mennesker.

Fra dækket af deres nye ekspeditionsskib Wallenberg vil de igennem flere årstider åbne danskernes øjne for den nordiske naturs skønhed og de eventyrlige rejsemuligheder, der findes på egne breddegrader.

Synlige klimaændringer
De sejler op langs Norges storslåede landskaber og oplever et fascinerende dyreliv på tætteste hold, når de blandt andet dykker med spækhuggere og spiser friskfangede kæmpekrabber. Og de prøver kræfter med efterårets lavtryk – både voldsomme bølger til havs og Finnmarkens barske natur og kulde.

Tidligere – på familiens rejser sydpå – har de oplevet klodens udfordringer med plastik i havene og vildere vejr på grund af klimaforandringer og temperaturstigninger. Også på de nordlige breddegrader kan de med egne øjne se de synlige ændringer, der sker i naturen, og det giver anledning til at stille spørgsmålet: Hvad er det for en natur og klode, vi er i færd med at efterlade til de kommende generationer?

Barnebarn ombord
Netop næste generation er særligt repræsenteret på Wallenberg; Emil og Louises nyfødte søn, Hugo, er nemlig med på eventyr i en tidlig alder. Akkurat som alle i familien har været det, siden Troels Kløvedal tog Mikkel med ombord som barn, og Marians forældre lærte hende at sejle, da hun var en lille pige.

De nu nybagte bedsteforældre er skippere på rejsen i godt selskab med sønnerne Alfred, Emil og Theis og svigerdøtrene Ida og Louise med lille Hugo.

Meget mere ’Kurs’
Kan du ikke få nok af familien, når du har set ’Kurs mod nord’, så er der godt nyt. TV 2 FRI sender nemlig ’Kurs mod nord – Talkshow’, hvor Cecilie Frøkjær er vært. Hun går endnu tættere på familien, som er klar til at fortælle og dele ud af deres fantastiske oplevelser, krævende udfordringer og mødet med en vild og enestående natur.

Kursen er sat – mod nord! Se med fra mandag 22. april klokken 20.00 på TV 2, TV 2 PLAY og TV 2 FRI.

6 maj 20:00
TV 2TV 2 TV 2 Play

Kurs mod nord på TV 2 - Mikkel Beha Erichsen og familien sejler nordpå TV 2 TV 2 Play
Reality

Tilføj til din kalender 06-05-2019 20:00:00 Europe/Copenhagen Kurs mod nord på TV 2 - Mikkel Beha Erichsen og familien sejler nordpå

Efter mange års eventyr og sejlads i eksotiske farvande peger kompasnålen nu mod nord for tv-vært Mikkel Beha Erichsen og hans familie. ‘Kurs mod nord’ premiere mandag 22. april klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 PLAY

TV 2 TV 2 Play
Del på:

Kommentarer

Please Login to comment
  Abonnér  
Giv mig besked