Killing Eve sæson 2 - premieredato klar på HBO Nordic

Killing Eve HBO Nordic

*HBO Nordic
apr 8 KL. 00:00

Killing Eve sæson 2 - premieredato klar på HBO Nordic (1:8) HBO Nordic
Tilføj til kalenderThriller Serie
8 Afsnit

08-04-2019 00:00:00 Europe/Paris Killing Eve sæson 2 - premieredato klar på HBO Nordic

Killing Eve sæson 2 med Sandra Oh og Jodie Comer har premieredato på streamingtjenesten HBO Nordic. Det bliver fra 8. april at seriens nye afsnit kan ses på tjenesten

HBO Nordic

Sandra Oh og Jodie Comer er tilbage i glansrollerne som henholdsvis Eve Polastri, en knivskarp sikkerhedsofficer for MI5, og Villanelle, en koldblodig lejemorder. De to kvinder er bundet sammen af en besættelse af hinanden – og samtidig af den voldsomme hændelse, der afsluttede første sæson.

Anden sæson begynder 30 sekunder efter, første sæson sluttede – Villanelle er forsvundet, og Eve befinder sig i en choktilstand efter at have stukket Villanelle ned med en kniv. Er Villanelle død eller i live? Under alle omstændigheder er det altafgørende, at Eve finder Villanelle, før nogen andre gør det, men det viser sig hurtigt, at hun ikke er den eneste, der leder efter den berygtede lejemorder.

Foruden Oh og Comer får vi et gensyn med Fiona Shaw i rollen som Carolyn Martens, og der kommer også en del nye ansigter til – blandt andre Nina Sosanya, Edward Bluemel, Julian Barratt, Henry Lloyd-Hughes og Shannon Tarbet.

Sandra Oh har over de seneste par måneder modtaget hæder og priser for rollen som Eve Polastri, blandt andet en Golden Globe og en SAG Award for bedste kvindelige hovedrolle i en dramaserie.

Killing Eve er baseret på romanserien Codename Villanelle af Luke Jennings, og seriens executive producenter er Sally Woodward Gentle, Lee Morris, Phoebe Waller-Bridge, Gina Mingacci og Emerald Fennell. Sidstnævnte har også skrevet manuskript til den nye sæson. Sandra Oh og Francesca Gardiner er co-executive producenter, og Elinor Day er seriens producer.

Damon Thomas vender tilbage som instruktør, og i denne sæson flankeres han af Lisa Brühlmann og Francesca Gregorini.

Anden sæson af Killing Eve får eksklusiv premiere på HBO Nordic den 8. april. Første sæson er tilgængelig nu.

Herunder et par billeder fra den nye sæson

Video Thumbnail
Addicted | Killing Eve Season 2 Teaser Trailer | BBC America

Andre aktuelle titler på HBO Nordic

deadwood movie

Deadwood – The Movie

Den længe ventede opfølger til den klassiske HBO-serie får premiere den 1. juni på HBO Nordic

1. juni 2019

« forrige næste »

Del på:

Kommentarer

Please Login to comment
  Abonnér  
Giv mig besked