In Their Own Words

| mandag 06. maj, 2019 11:15 | 0 Kommentarer
- ny programserie på Nat Geo
natgeo in their own words

Gennem intime interviews og hidtil usete video- og lydoptagelser genfortæller hovedpersonerne i tre begivenheder, der trak overskrifter verden rundt, deres historie. Første afsnit af ”In Their Own Words” har premiere på National Geographic den 18. maj 20.00.

Peabody-vinder og Emmy-nominerede Tom Jennings (”Challenger Disaster: Lost Tapes”) har sammen med National Geographic skabt miniserien In Their Own Words, der i tre afsnit fortæller tre vidt forskellige, men alle utrolige sande historier: Se fortællingen om DEA-agenterne, der fangede narkobaronen Pablo Escobar, oplev historien om Wall Street-svindleren Bernie Madoff, og hør hele beretningen om de involverede i Deepwater Horizon-oliekatastrofen.

Den banebrydende dokumentarserie har et unikt format: In Their Own Words genfortæller de overskriftsskabende historier minut for minut ved hjælp af førstepersonsberetninger og uden brug af fortællere. Dokumentarserien skildrer de utrolige begivenheder, præcis som de forløb for hovedpersonerne selv, ved hjælp af nye video- og lydoptagelser samt rekonstruktioner.

“Der er ingen bedre måde at fortælle en historie på end ved at høre den fra de personer, der har oplevet det, og med In Their Own Words hører vi direkte fra de involverede og får en detaljeret skildring af, hvad der faktisk skete,” fortæller executive producer Tom Jennings og fortsætter:

“I Narkokrigen fortæller DEA-agenterne Steve Murphy og Javier Pena om at fange verdens mest berygtede narkobaron. De overlevende besætningsmedlemmer af den tragiske Deepwater Horizon-olieulykke genfortæller levende, hvordan det var et være midt i et brændende helvede, og den berygtede Madoff diskuterer åbent, hvordan han begik århundredets største finansforbrydelse.”

Første afsnit af In Their Own Words har premiere 18. maj 20.00 på National Geographic. Afsnittet kan streames dagen efter på YouSee og Stofa som en del af streamingtjenesten National Geographic+.

In Their Own Words: Bernie Madoff
Premiere 18. maj 20.00, tilgængelig på YouSee og Stofa via National Geographic+ 19. maj.
Ti år efter Bernie Madoffs anholdelse får vi her fortællingen om historiens største økonomiske svindel, fortalt af vidnerne: Ofre, ansatte, familiemedlemmer, FBI-agenter og Madoff selv. Programmet kombinerer nyhedsoptagelser fra arkiverne, sjældne fotografier og eksklusive lydoptagelser med rekonstruktioner for at fortælle historien om Madoffs kæmpe pyramidespilssvindel for 65 milliarder dollars.

In Their Own Words: Narkokrigen
Premiere 25. maj 20.00, tilgængelig på YouSee og Stofa via National Geographic+ 26. maj.
In Their Own Words: Narkokrigen fortæller historien bag, hvordan DEA-agenter og det colombianske politi stoppede et af verdens grusomste narkokarteller. Dette program kombinerer aldrig tidligere udsendte optagelser med sjældent arkivmateriale, fotografier og rekonstruktioner for at fortælle historien om, hvordan Pablo Escobars kæmpemæssige narkoimperium blev væltet.

In Their Own Words: Deepwater Horizon-katastrofen
Premiere 1. juni 20.00, tilgængelig på YouSee og Stofa via National Geographic+ 2. juni.
In Their Own Words: Deepwater Horizon fortæller historien om olieplatformsarbejderes flugt fra en kæmpe brand på en olieplatform i den mexicanske golf. Programmet kombinerer aldrig før sendte optagelser med sjældne arkivoptagelser, billeder og dramatiseringer, der fortæller, hvordan en pludselig eksplosion gjorde, at 126 mænd og kvinder var fanget i en kamp for overlevelse.

In Their Own Words
Gennem intime interviews og hidtil usete video- og lydoptagelser genfortæller hovedpersonerne i tre begivenheder, der trak overskrifter verden rundt, deres historie. Første afsnit af ”In Their Own Words” har premiere på National Geographic den 18. maj 20.00. Peabody-vinder og Emmy-nominerede Tom Jen
18 maj 2019 20:00
National Geographic National Geographic

In Their Own Words National Geographic National Geographic+
Dokumentar

Kilde: National Geographic presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Del på:

Gemt under:: TV-Nyt, Streaming

Kommentarer

for at kommentere
  Abonnér  
Underret om