Hjertegalla 2019

Hjertegalla 2019 TV 2 Charlie værter

Foto: Lars E / TV 2

TV 2 Charlie TV 2 Play
mar 9 KL. 21:00

Hjertegalla 2019 TV 2 Charlie TV 2 Play
Tilføj til kalender Underholdning

09-03-2019 21:00:00 Europe/Paris Hjertegalla 2019

For ottende gang går TV 2 CHARLIE og Hjerteforeningen sammen om en vigtig sag i det store indsamlingsshow ‘Hjertegalla 2019’ med de nye værter Jesper Steinmetz og Camilla Miehe-Renard.

TV 2 Charlie TV 2 Play

To nye hjerter banker for den gode sag. For første gang står Camilla Miehe-Renard og Jesper Steinmetz i spidsen for det store indsamlingsshow ‘Hjertegalla’, hvor TV 2 CHARLIE og Hjerteforeningen samler ind til Hjerteforeningens arbejde med forebyggelse, patientstøtte og hjerteforskning.

Det bliver en aften fyldt med medrivende og rørende fortællinger fra hjertepatienter, pårørende og nogle af dem, der har reddet liv. Vi kårer blandt andet ‘Årets hjerteredder 2019’, og så kommer flere danske stjerner på scenen og underholder med masser af fantastisk musik.

Igen i år åbner komiker Uffe Holm for ‘Uffes Auto’ og holder styr på aftenens konkurrencer, hvor der er fire Kia Ceed-modeller på højkant til gavmilde seere. Og i callcenteret sidder kendte danskere klar til at tage imod de mange vigtige donationer.

Fra vært til korrespondent til vært
Selvom Jesper Steinmetz har flere års erfaring med at være på skærmen, er det næsten ti år siden, at USA-korrespondenten sidst prøvede kræfter med rollen som tv-vært på TV 2 Nyhederne. Nu kan han næsten ikke vente med at komme i gang igen.

– Der er en cirkushest i mig, der står og tripper for at komme tilbage i manegen, fortæller en begejstret Jesper Steinmetz, der samtidig glæder sig meget til at arbejde sammen med Camilla Miehe-Renard.

Camilla Miehe-Renard har erfaring fra både ‘Revygalla’ og ‘Lige i skabet’, men det er første gang, hun tager værtsrollen på ‘Hjertegalla’.

– Jeg sagde ja til at være vært på ‘Hjertegalla’, fordi det er en vigtig sag, der har brug for al den opmærksomhed, vi kan skabe omkring den. Rigtig mange har en hjertesag inde på livet eller kender nogle, der har en hjertesygdom, og vi skal gøre alt, vi kan, for at bekæmpe, at folk dør af hjertesygdomme, siger Camilla Miehe-Renard.

Hjertesagen ligger også Jesper Steinmetz’ hjerte nær, da hans far var overlæge på hjerteafdelingen på Aalborg Sygehus, og han derfor er vokset op med emner som hjertekarsygdomme.

– Jeg ved, min far har forsket for penge, som er doneret af helt almindelige mennesker, og det er der kommet resultater ud af, som gør, at folk overlever hjertesygdomme eller bliver behandlet qua de penge, som andre har doneret. Det nytter virkelig noget at donere til denne her sag, siger Jesper Steinmetz.

Se med og støt, når TV 2 CHARLIE og Hjerteforeningen samler ind i den gode sags tjeneste lørdag 9. marts klokken 21.00 på TV 2 CHARLIE og TV 2 PLAY.

Andre aktuelle titler på TV 2 Play

Oscar 2019 TV 2

Oscar 2019 på TV 2

Så er det ved at være tid til filmverdenens svar på Superbowl – Oscaruddelingen. Se tv-tider for Oscar 2019 på TV 2 her. I år er det den 91. udgave af …

24. februar 2019 TV 2 kl. 23:00

næste »

Del på: