Guldgraverne - nyt DR K program

Louise Stahlschmidt, Rickey Kruse Pedersen og Bjørn Schamaitat, Team Viking.
DRK DR TV 6 Afsnit Fra onsdag 14/02 DRK kl. 20:30
14-02-2018 20:30:00 Europe/Copenhagen Guldgraverne

Med den nye serie ’Guldgraverne’ er DR K klar til at sende seerne rundt i hele landet med nogle af landets mest erfarne amatørarkæologer – på jagt efter nye skatte i Danmarkshistorien

DRK DR TV

Med den nye serie ’Guldgraverne’ er DR K klar til at sende seerne rundt i hele landet med nogle af landets mest erfarne amatørarkæologer – på jagt efter nye skatte i Danmarkshistorien

Over seks programmer sender vært Liv Thomsen fire hold passionerede amatørarkæologer med metaldetektorer og solid erfaring ud på i alt seks forskellige marker i Danmark.

Her skal holddeltagerne fra hele landet konkurrere om at gøre de bedste fund og gøre os alle sammen lidt klogere på, hvem der levede netop der for mange år siden. Hvilke spor finder de efter vores forfædre?

Redaktør Anja Hauberg fra DR K siger:

”På DR K vil vi gerne være med til at folde historiestoffet ud på helt nye måder – og dét gør ‘Guldgraverne’. Det er noget så sjældent som et underholdningsprogram med arkæologi og historieformidling som omdrejningspunkt. Amatørarkæologernes imponerende iver på markerne er så inspirerende. De leder ikke efter genstandene for egen vindings skyld, men for at bidrage med fund, der kan tegne og understøtte vores fælles historie. Og det er meget smittende og giver nye indgange til forståelsen af, hvad vi danskere er rundet af.”

Finder de danefæ?
Det udspiller sig altid på en mark. Langskaftede gummistøvler bevæger sig sikkert gennem plovfurerne, mens metaldetektorer svæver i rytmiske bevægelser henover mulden. Den intense tavshed brydes kun af detektorernes bip, når en genstand har fanget censorens opmærksomhed, eller når ejermændene spejder efter det konkurrerende holds ophold på den anden side af marken og mumler: ”Har de fundet danefæ?” Ja, indimellem gør de! Holdene dyster om at gøre de bedste fund, og det hele rammes ind undervejs med historier om, hvem der har boet i området, og hvordan det har været at være dansker engang.

Vi starter på en mark lidt udenfor Haderslev i Sønderjylland. Senere kommer vi med de dystende hold til Lundsgaard Gods nær Kerteminde på Fyn, et område ved Lading Sø nordvest for Aarhus og en mark nær Helsinge i Nordsjælland. De to sidste programmer udspænder sig ved Gram Bakkedal i Sønderjylland og nær Aunslev Kirke ved Nyborg. Hvert program afsluttes med, at hvert hold udvælger en af deres genstande som ’Ugens fund’, der vurderes, og vinderne præmieres med en ’plakette’.

 

Louise Stahlschmidt, Rickey Kruse Pedersen og Bjørn Schamaitat, Team Viking.

Poul Nørgaard Pedersen, Marie Aagaard Larsen og Kristen Dreiø, Team Rainbow Power.

På Team Fiona møder vi Jan Hein, Mathias Holch Kaas og Dennis Fabricius Holm fra henholdsvis Kerteminde, Ullerslev og Nyborg på Fyn.
Foto: Monday Media Aps

Team Danefæ med Jesper Janke, Carina Mia Boose Vorhies og Allan Faurskov fra Hovedgård, Bredsten og Skanderborg i Midtjylland.
Foto: Monday Media ApS

I hvert program portrætteres også de engagerede holddeltagere. De fire hold udgøres af Rainbow Power, Fiona og Danefæ med hver tre amatørarkæologer fra henholdsvis Sønderjylland, Midtjylland og Fyn samt holdet Viking, hvis tre holddeltagere kommer fra hele landet.

‘Guldgraverne’ har premiere på DR K onsdag den 14. februar klokken 20.30.

Andre aktuelle titler på DR TV

næste »

Del på:

Privacy Preference Center

Luk din konto?

Your account will be closed and all data will be permanently deleted and cannot be recovered. Are you sure?