Ex on the Beach – sæson 4 starter 1. marts

Frække flirts, fester og følelser er i højsædet, når ’Ex on the Beach’ vender tilbage på Dplay og Kanal 4 med en spritny sæson. Søndag den 1. marts starter festen, når dørene åbnes til villaen i Brasilien, hvor sæson 4 af realityhittet er optaget.

Allerede på dag et er der i sæson 4 af ’Ex on the Beach’ fyret godt op for følelserne, når de nye, sprudlende singler giver slip på hæmningerne og hovedkulds kaster sig ud i intrigerne, kærligheden, jalousien og den slags drama, som kun ’Ex on the Beach’ kan levere.

Hjerteknuseren Nicklaes er fra start pigernes favorit, hvilket bliver udnyttet maksimalt! Men kan han mon holde sig til én, eller er der flere, der skal nyde den charmerende fyr? Villaens eneste jyde forstår at gøre indtryk med både sin person og fysik. Og så skal der selvfølgelig en ex ind, der kan sætte endnu mere gang i løjerne.

Lige fra første sæson af realityformatet ramte skærmen i august 2018, har det været i en liga for sig selv og trukket overskrifter. Derfor er de indledende forberedelser til en sæson 5 allerede gået i gang. Castingen til endnu en sæson er er lige startet. Men på hvilken eksotisk lokation de håbefulde ex’ere potentielt skal slå deres folder, er dog endnu en hemmelighed.

1 mar 2020 22:00
Kanal 4 Dplay

Ex on the Beach – sæson 4 starter 1. marts Kanal 4 DPlay
Reality

Kilde: Discovery Networks presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button
Close
Close