Diamantfamilien sæson 2

Foto: Pineapple Entertainment / TV 2
TV 2 Zulu TV 2 Play søndag 23/09/18 TV 2 Zulu kl. 20:55
23-09-2018 20:55:00 Europe/Copenhagen Diamantfamilien sæson 2

Reportageserien om den flamboyante familien Pitzner er tilbage

TV 2 Zulu TV 2 Play

Reportageserien om den flamboyante familien Pitzner er tilbage. Familien er stadig et udpræget matriarkat med mor og selfmade succeshistorie Katerina Pitzner i spidsen. Hun flankeres af sine vidt forskellige og på hver deres måde lige underholdende døtre Thalia, Elvira og Ophelia. Hos familien Pitzner tegner man gerne uden for stregerne, og man er ikke bare mor, datter og søster, man er også ven, mentor og konkurrent.

En ny æra
‘Diamantfamilien 2’ byder på store omvæltninger for den diamantglade familie, hvor de fire kvinder åbner mere op end nogensinde før.

– Der er sket rigtig meget, siden vi startede sæson et. Elvira har jo afsluttet en stor æra, nu hvor hun er færdig med skolen og skal finde ud af, hvad hun så skal lave. Ophelia er startet på gymnasiet, og Thalia er blevet i tvivl om sin karriere. Og så har jeg jo fået en kæreste, siger Katerina Pitzner og fortsætter:

– Pigerne og jeg har sænket paraderne, siden vi startede på første sæson, så man kommer til at se endnu flere tilspidsede situationer. Der bliver både gråd, tårer, grin og kys.

Dr. Love
Der er ikke længere mangel på mænd i Pitzner-matriarkatet. Elvira rykker langsomt sine ting over til sin nye kæreste, Marc, og Katerina har fået sin egen ‘Dr. Love’. Thalia forsøger at holde fast i et ‘2018 uden fuckboys’, men det kan være svært, når man er en ombejlet hestepige.

At Katerina er forelsket, er ikke ensbetydende med, at hun blander sig mindre i døtrenes liv – eller deres påklædning. Elvira er på tærsklen til en spirende musikkarriere, men der må ifølge brandingekspert og managermor Katerina være grænser for, hvor letpåklædt man fremstiller sig på Instagram. Grænser som den dristige Elvira krydser igen og igen og igen. Oveni ligger bekymringen for, om Elvira mon består sin kommende studentereksamen.

Der er regler for andre, og så er der regler for os
Diamantfamilien er et portræt af en uortodoks familie, der gør tingene på sin helt egen måde, og hvor mentaliteten er: ‘Der er regler for andre, og så er der regler for os’. De siger, hvad de tænker og tager gerne konflikterne undervejs. Det er et univers af selvbevidste og dedikerede kvinder og en skildring af, hvad fire farverige personligheder gør, når hamsterhjulet bare er for lille.

Andre aktuelle titler på TV 2 Play

næste »

Del på:

Gemt under:: TV-Nyt