De originale - dansk dokumentarfilm på TV 2

de originale TV 2
TV 2TV 2 TV 2 Play torsdag 21/06 TV 2 kl. 20:00
21-06-2018 20:00:00 Europe/Copenhagen De originale - dansk dokumentarfilm på TV 2

De originale er en sørgmunter og livsbekræftende dokumentarfilm om fire voksne mænd

TV 2 TV 2 Play

I den danske dokumentarfilm ‘De originale’ møder vi forfatteren Lars Morell og hans tre venner, Boje, Anders og Veigaard. De er fælles om at være ude af sync med tiden og det omgivende samfund – og en gang imellem også med sig selv og hinanden.

De fire blæser på tidens gængse normer, og hvad andre måtte mene om dem. Og så tiltrækkes de af det skæve, af kaos og det veloplagte vanvid hos hinanden.

‘De originale’ sendes på TV 2 torsdag 21. juni kl. 20.35 og kan også ses på TV 2 PLAY allerede fra søndag 17. juni.

Filmen er instrueret af Stig Guldberg, og den er blevet til over hele syv år og følger de fire venner gennem op- og nedture med vanskelige følelser.

Et brud med tiden
Lars Morell står i centrum af filmen. Han har vendt ryggen til et arbejdsliv med fast beskæftigelse og indtægt og gjort op med det ‘normale’ livs konformitet og småborgerlighed. Siden ungdommen i 80’erne har han forsøgt at bryde med tiden og det, han selv kalder ‘de normale røvhuller, de materielle værdier, det oppustede og det forlorne.

At leve på kanten
De fire venner lever et liv på kanten, mellem lyset og mørket, det muntre og forfærdelige. Hvad der udefra kunne ligne tabere viser sig, når man kommer tættere på, at være elskelige originaler, der repræsenterer andre værdier end de herskende. For hvorfor er det flertallet, der skal bestemme, hvad der er normalt?

Stig Guldbergs film er en hyldest til venskabet på godt og ondt og spørger: Hvad kan vi lære af originalerne, og hvad skulle vi stille op uden venskabet?

Blev fascineret af ham
– Ideen til filmen opstod i 2009, da jeg mødte Lars Morell og blev fascineret af ham, hans venskaber og måde at leve på. Han er en meget sky person, men det lykkedes at vinde hans tillid og komme inden for i hans og tre nære venners liv. Det er et kig ind i en fascinerende parallelverden, en tidslomme med rødder i 70erne og de tidlige 80ere og et liv, der på mange måder bryder med gængse normer og værdier, fortæller Stig Guldberg.

‘De originale’ er produceret af Klassefilm med støtte fra Kort- og Dokumentarpuljen under DFI og Den Vestdanske Filmpulje.

Kilde: TV 2 presse

Andre aktuelle titler på TV 2 Play

næste »

Del på:

Privatlivs indstillingsoversigt