Streamingnyt

Chosen

Serie | Dansk, Drama, Scifi
Chosen | Officiel trailer | Netflix

Den nye danske Netflix coming-of-age serie Chosen får premiere på Netflix den 27. januar 2022. Serien består af seks afsnit og er skabt af de anerkendte producere og manuskriptforfattere, Christian Potalivo og Jannik Tai Mosholt, der også står bag en af de mest sete ikke-engelsksprogede serier på Netflix, The Rain.

Chosen – det handler den om

Chosen er en coming-of-age sci-fi-historie om en ung pige, hvis virkelighed pludselig bliver vendt på hovedet, da alt hvad hun troede, at hun vidste, viser sig at være forkert, og hun indser, at verden ikke er så sikker og vidunderlig, som hun troede. Chosen er en nervepirrende og absurd historie om en teenagers liv med socialt pres, hemmeligheder, løgne og identitet – der alt sammen udspiller sig i udkanten af Danmark.

Emma har altid følt sig anderledes end de andre i Middelbo – en lille dansk by, der blev verdensberømt, da en meteor eftersigende brød gennem atmosfæren og styrtede ned i byen for 17 år siden. Nu er Middelbo ikke længere, hvad den har været, men spørgsmålet er, om den nogensinde har været, hvad den foregiver at være? Da Emma ved et uheld opdager, at hele historien om meteoren er en løgn, afslører hun også en farlig og usandsynlig sandhed om den søvnige by – noget, der er langt mere faretruende og utroligt, end hun nogensinde havde forestillet sig. For var det virkelig en meteor, der ramte den lille by for 17 år siden, eller var det noget langt mere kraftfuldt? Med denne nyopdagede erkendelse er Emma tvunget til at indse, at hun er alene, og at hverken venner eller samfund kan redde hende nu, hvor hun har allermest brug for dem.

Rollelisten inkluderer Malaika Berenth Mosendane (Emma), Andrea Heick Gadeberg (Marie), Andreas Dittmer (Frederik), Albert Rudbeck Lindhardt (Mads), Mohamed Djeziri (Elvis), Magnus Juhl Andersen (Jonas), Anders Heinrichsen (Lukas), Line Kruse (Lykke), Henrik Prip (Hans), Marie Louise Wille (Susan), Ken Vedsegaard (Thomas) og Nikolaj Kopernikus (Adrian).

Chosen er instrueret af Kaspar Munk og skabt af de internationalt anerkendte filmskabere Jannik Tai Mosholt og Christian Potalivo fra det danske produktionsselskab Tall & Small. Duoen fungerede også som executive producere bag den danske Netflix-serie Nisser og som forfattere og producere bag Netflix-succesen The Rain, der er en af de mest sete ikke-engelske Netflix-serier til dato.

Hvor kan man se Chosen?

Du kan se Chosen på Netflix fra 27. januar 2022
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Netflix presse

Læs også

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button