Streamingnyt

Cell 8

Serie | Krimi
Cell 8 | Official Trailer | A Viaplay Original

‘Cell 8’ (Finnigans ære) er en ny original serie fra Viaplay baseret på Roslund & Hellströms anerkendte kriminalromaner. ‘Cell 8’ er en mangefacetteret historie om dødsstraf, hævn og social arv. Viaplay og Miso Film har rettighederne til filmatiseringen af fire af forfatterduoens bøger, og dette er den anden bog, der filmatiseres efter ’Box 21’, der havde premiere i 2019.

Cell 8 består af seks afsnit og er produceret af Miso Film. Serien er instrueret af Johan Brisinger (Tykkere end vand, Dirigenten) og produceret af Rachel Bodros Wolgers (Jeg kommer hjem igen til jul) og Karl Fredrik Ulfung (Box 21, 438 dage). Manuskriptforfatter er Dennis Magnusson. Executive Producer hos Viaplay Group er Jon Petersson. Den internationale distributør er Fremantle International.

Cell 8 er en Viaplay Original i seks afsnit, der har premiere den 28. august på Viaplay.

– ’Cell 8’, baseret på bogen Finnigans Ære, har altid været et af mine og Börges yndlingsbørn. Krimi, thriller og samfundsbillede på én gang. At se den nu blive omskabt til en tv-serie, en anden fortolkning med andre øjne, er som at være med, når det der yndlingsbarn vokser op, siger Anders Roslund.

Cell 8 – Det handler den om

I ’Cell 8’ bliver en mand anholdt for et overfald på en Finlandsfærge. Mandens navn er John Swartz, en person, der ikke bare burde være død, men som også har en personlig relation til politiinspektør Mariana Hermansson, spillet af Mimosa Willamo. Da Mariana og hendes chef, Ewert Grens (Leonard Terfelt), begynder at bore i mysteriet om John Swartz, viser det sig snart, at det trækker tråde både til de højeste politiske sfærer og over Atlanten til en mand, der er besat af tanken om at få oprejsning for sin datters død. I ’Cell 8’ kommer handlingen til at centrere sig om Mariana Hermansson og hendes søgen efter sandheden om den mystiske John Swartz.

– Jeg har længtes efter at komme tilbage til denne rolle, som var de første af mine optagelser, der blev udskudt på grund af corona. Jeg kunne virkelig godt lide bogen, og da jeg læste manuskriptet, kunne jeg endnu bedre lide den, da rollen er skrevet specielt til mig. ’Cell 8’ handler ikke kun om at gøre det rigtige som politi, den handler også om at gøre det rigtige som menneske. Dødsstraf er et svært og vigtigt spørgsmål at diskutere. Som europæer føles det absurd, at nogen kan blive dømt til døden, og det er endnu mere forfærdeligt at vide, at mennesker bliver henrettet her og nu, mens vi taler, siger Mimosa Willamo.

Med deres kompromisløse realisme baseret på dybdegående research er Roslund & Hellström hurtigt blevet Sveriges mest anmelderroste og bedst sælgende krimiforfattere. I dag er de oversat til 36 sprog og sælges i hele verden. ’Cell 8’ (Finnigans Ære) er deres tredje fælles roman om en gruppe svenske politifolk under ledelse af kriminalkommissær Ewert Grens.

– Roslund & Hellströms bøger har evnen til at sætte fingeren på brandvarme spørgsmål i tiden såsom den mørke virkelighed omkring trafficking i ’Box 21’ og dødsstraffens moralske afgrund i ’Cell 8’, noget der har fået millioner af mennesker rundt om i verden til at læse dem. Med deres internationale succes er bøgerne helt i tråd med Viaplays ambition om at være en udfordrer på den internationale streaming-scene, og det er skønt, at vi nu endelig kan fortsætte med en ny sæson i serien, siger Filippa Wallestam, EVP og Chief Content Officer hos NENT Group.

’Cell 8’ produceres af Miso Film. Serien instrueres af Johan Brisinger (’Arvingerne i skærgården’, ’Dirigenten’) og produceret af Rachel Bodros Wolgers (’Jeg kommer hjem igen til jul’) og Karl Fredrik Ulfung (’Box 21’, ’438 dage’). Manuskriptforfatter er Dennis Magnusson. Executive producer hos NENT Group er Jon Petersson. International distributør er Fremantle International.

Om rollelisten:
Den flere gange Jussi-vindende Mimosa Willamo (Mariana Hermansson) medvirker, ud over i ’Box 21’ også i finske produktioner som ’Roba’, ’Karppi’ og den prisbelønnede ’Aurora’. Leonard Terfelt (Ewert Grens) er blandt andet kendt fra successerier som ’Broen’, ’Wallander’ og ’Uskyldigt dømt’. Kristofer Kamiyasu (Sven Sundkvist) har for nylig spillet overfor Ryan Reynolds og Samuel L. Jackson i ’The Hitman’s Wife’s Bodyguard’. Det øvrige cast vil blive annonceret senere.

Hvor kan man se Cell 8?

Du kan se Cell 8 på Viaplay fra 28. august 2022
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button