TV-Nyt
10 mar 2024 21:25

DR sætter fra den 10. marts og to uger frem fokus på børns grænseoverskridende og voldsomme oplevelser på nettet.

DR1-dokumentaren ’Alene hjemme på nettet’ igangsætter temaet med en tankevækkende fortælling om 50 danske børn og unge mellem 12 og 18 år, og hvad de oplever på nettet. I to programmer møder vi helt almindelige børn og unge, som tilbringer en stor del af deres tid online, og deres forældre, som ofte intet aner om, hvad der foregår i de virtuelle rum.

Dokumentaren kan fortælle, hvordan disse 50 børn ofte støder på videoklip med voldsomt indhold som krig, mord, voldtægt, dødsulykker, selvskade, tortur og selvmordsforsøg, og at de ofte håndterer de voldsomme og grænseoverskridende syn alene. Nogle børn fortæller, at det betyder enkelte søvnløse nætter, mens andre fortæller om angst, skolevægring, depression, psykologforløb og i værste fald psykiatriske indlæggelser.

I dokumentaren fortæller førende eksperter om, hvordan det voldsomme indhold indoptages hos børn og unge, samt hvorfor digitale traumer ofte er et tabu mellem børn/unge og deres forældre. Samtidig kommer de med en opfordring til forældre om at tale med deres børn om, hvad de oplever på nettet.

– Vi ved, at rigtig mange børn og unge møder både voldsomt og grænseoverskridende indhold på nettet, uden at deres forældre er klar over det, siger chefen for indhold og samarbejder på DR, Nikolaj Vitting Hermann og fortsætter:

– Med både dokumentaren ’Alene hjemme på nettet’, en særudsendelse på DR Ultra, der behandler problematikken fra et børne-perspektiv samt udviklingen af en digital samtalestarter, som alt sammen er lavet i tæt dialog med børnefaglige organisationer, vil vi gerne skabe en anledning til at starte de svære samtaler mellem børn og deres forældre.

 

Hvor kan man se Alene hjemme på nettet?

Du kan se Alene hjemme på nettet på DR TV fra 10. marts 2024
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: DR presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button