Advokaten Viaplay og TV3's nye store serie satsning starter i aften

Advokaten Viaplay
TV3 Stream med Viaplay - Bestil her 10 Afsnit Fra onsdag 28/02 TV3 kl. 20:00
28-02-2018 20:00:00 Europe/Copenhagen Advokaten

Advokaten er en højspændt thrillerserie om forsvarsadvokaten Frank Nordling, der infiltrerer den kriminelle underverden i København for at hævne mordet på sine forældre.

TV3 Viaplay

Thrillerserien, der består af ti afsnit, er efter idé af skaberen bag “Broen”, nemlig Hans Rosenfeldt (Broen) samt Jens Lapidus (Snabba Cash) og Michael Hjort (ALEX). Serien, der får eksklusiv premiere i hele Norden den 28. februar, er en højspændt thrillerserie om forsvarsadvokaten Frank Nordling, der infiltrerer den kriminelle underverden i København for at hævne mordet på sine forældre.

Advokaten er blot én ud af en perlerække af annoncerede Viaplay Originals, som på sigt skal styrke TV3 og Viaplay’s portefølje af originalproduktioner og sikre en stærk position på markedet.

”Vi er enormt stolte over at have så dygtige og kreative mennesker bag vore nye serie. Vi tror på, at både holdet bag og det stærke danske cast vil sikre, at Advokaten fanger vores seeres interesse hver onsdag aften,” udtaler programdirektør hos TV3 Kenneth Kristensen

Stærkt dansk cast
På rollelisten ses desuden store danske stjerner som Thomas Bo Larsen, Nikolaj Kopernikus og Sarah Hjort Ditlevsen, Ellen Hillingsøe (Tinkas juleeventyr), Johannes Lassen (1864), Bjarne Henriksen (Badehotellet), Peder Pedersen (Gramsespektrum), Susanne Storm (Mercur), Ole Boisen (Den som dræber) og Andrea Vagn Jensen (Klassefesten).

En tragisk hændelse der ændrer alt
Som børn var søskendeparret Frank (Alexander Karim) og Sarah (Marlin Buska) vidne til mordet på deres forældre. Efter den tragiske hændelse blev Frank sendt i familiepleje, mens Sarah blev boede hos deres mormor.

Flere år senere er Frank blevet en succesfuld advokat og arbejder på et af Sveriges førende advokatkontorer, der er drevet af den excentriske stjerneadvokat Svend-Erik Wiesén (Nicolaj Kopernikus), mens søsteren Sarah arbejder i politiet, har et barn fra et tidligere forhold og et skjult stofmisbrug, som hun prøver at få bugt med. Sarah har aldrig sluppet mordet på deres forældre og har længe efterforsket sagen i det skjulte. Frank prøver derimod at glemme det hele og har længe taget afstand til søsterens efterforskning, men da Sarah finder et tungtvejende bevis, kan ingen af dem ignorere de kolde fakta. Dette bliver startskuddet på en lang og intens søgen efter deres forældres morder, hvilket bringer dem i forbindelse med gangsteren og klienten Thomas Waldman (Thomas Bo Larsen).?

Om Advokaten
Advokaten er en højspændt thrillerserie i ti afsnit baseret på en idé af Hans Rosenfeldt (Broen), Jens Lapidus (Snabba Cash) og Michael Hjort (ALEX). Serien er produceret af SF Studios og får premiere eksklusivt på Viaplay og TV3 den 28. februar 2018.

Video Thumbnail
Advokaten | A Viaplay Original | Official Trailer
Kilde: Viaplay presse

Andre aktuelle titler på Viaplay

næste »

Del på:

Gemt under:: TV-Nyt

Privacy Preference Center