StreamingnytNet-TV

TV på iPad – Gratis svensk TV3, TV6 og TV8 on demand apps

Svenske MTG, der ejer Viasat og TV3 kanalerne også i Danmark, fortsætter med at udbygge deres online tilbud med iOS apps til den svenske TV3, svensk TV6 og TV8. Endnu er der ikke apps til de danske kanaler fra Viasat, men mon ikke det kommer inden længe.

De 3 apps giver on demand adgang til indhold fra de 3 svenske kanaler, men de dukker ikke op med en dansk Apple ID konto. Med lidt snilde kan det dog lade sig gøre at få dem ind på din iPad eller iPhone.

itunes sverigeSådan gør du:

  • Gå ind i iTunes på din computer og vælg Sverige som land på flaget nederst i iTunes vinduet
  • Klik for at installere et program under kategorien Free Apps
  • Vælg opret Apple ID
  • Godkend betingelserne
  • Indtast en emailadresse (Skal være en du ikke allerede har en Apple konto på)
  • Vælg password og sikkerhedspørgsmål og gå videre
  • Vælg knappen Ingen under Betalingtyp punket
  • Indtast en fiktiv svensk adresse/by/tlf. osv.
  • Du skulle nu få oprettet et svensk Apple Id, som du skal bekræfte

(Se evt den svensk video på http://www.youtube.com/watch?v=W_K5J3JEOc4)

Herefter er det bare at logge ind på f.eks. den iPad med dit nye svenske Apple id, og så kan du finde TV3 Play, TV6 Play og TV8 Play apps i app storen.

Når du har installeret de svenske apps, kan du godt skifte tilbage til dit danske Apple Id og stadig benytte dem. Afspilning af videoerne sker fint også med en dansk ip adresse indtil videre i hvert fald.

TV3 Play Sverige

Det er dog ikke så meget interessant engelsk sproget indhold, der er i TV3 Play lige pt. På TV6 Play er der blandt andet den danske udgave af Paradise Hotel, mens TV8 Play har en del programmer med Gordon Ramsey og den danske TV3+ dokumentarserie Politistationen.

AirPlay er understøttet, så du kan sende indhold f.eks. til Apple TV eller en Boxee Box.

I samme kategori

Back to top button