Streamingnyt

The Looming Tower – ny serie med Jeff Daniels, Alec Baldwin og Peter Sarsgaard på Amazon Prime Video i 2018

Amazon annoncerede i går, at den længeventede nye serie, The Looming Tower, bliver tilgængelig for Prime Video-medlemmer uden for USA i begyndelsen af 2018. Den ti episoder lange serie er baseret på Pulitzer-prisvindende afsløring med samme navn af Lawrence Wright. Blandt hovedrollerne finder vi Emmy Award-vinderen Jeff Daniels (The Martian, Newsroom) og Golden Globe-, Emmy- og Screen Actors Guild Award-vinderen Alec Baldwin (30 Rock, The Departed). The Looming Tower er produceret af Legendary TV og har præmiere udelukkende på Amazon Prime Video i mere end 200 lande og territorier.

The Looming Tower sporer den stigende trussel fra Osama Bin Laden og Al-Qaeda og tager et kontroversielt kig på, hvordan rivaliteten mellem CIA og FBI muligvis utilsigtet har sat scenen for tragedien d. 11. september 2001 i New York og krigen i Irak.

”The Looming Tower byder på medrivende kildemateriale fra Lawrence Wrights bog, verdensklasse forfattere og filmskabere bag kameraet og et talentfuldt cast, herunder Jeff Daniels og Alec Baldwin”, fortæller Brad Beale, Vice President, Worldwide Television Acquisition hos Amazon. ”Prime Video-medlemmer over hele verden kommer til at elske denne underholdende og tankevækkende serie.”

Serien er skrevet af den Oscar-nominerede forfatter Dan Futterman (Foxcatcher, Capote), instrueret af Oscar- og Emmy-prisvindende instruktør Alex Gibney (Going Clear: Scientology The Prison of Belief, Taxi to the Dark Side og We Steal Secrets: The Story of Wikileaks) og har Jeff Daniels, Tahar Rahim, Peter Sarsgaard, Bill Camp, Michael Stuhlbarg, Virginia Kull, Sullivan Jones, Wrenn Schmidt og Alec Baldwin på rollelisten.

”Muligheden for at fortælle denne historie var et stort privilegium. Vi har stolet på vores filmskabere – Danny Futterman, Alex Gibney, Larry Wright og Craig Zisk – og resultatet af episoderne er exceptionelt. Materialets kvalitet tiltrak et fremragende cast, der giver den ene fantastiske præstation efter den anden,” siger Lauren Whitney, President of Scripted Television hos Legendary. ”Vi er enormt stolte af denne serie, og vi kan ikke vente med at vise det til verden.”

Futterman, Gibney og Wright fungerer som executive producers på serien, der for nyligt blev færdigproduceret i New York.

The Looming Tower bliver lanceret i mere end 200 lande og territorier på Prime Video i 2018.

Kilde: Amazon presse

Bestil Allente TV her
Reklame-link

I samme kategori

Back to top button