Streamingnyt

SyFy-serien The Magicians snart på HBO Nordic – Se trailer her

The Magicians hbo nordicSyFy-serien The Magicians, der er baseret på bestseller-bøgerne af Lev Grossman, foregår på Brakebills University – en hemmelig institution, der specialiserer sig inden for magi. Her finder en gruppe studerende ud af, at den magiske fantasiverden, de har læst om, da de var små, er alt for virkelig og muligvis udgør en trussel mod menneskeheden.

Quentin Coldwater (Jason Ralph) ankommer ved seriens begyndelse til Brakebills University, og sammen med hans medstuderende Alice (Olivia Taylor Dudley), Penny (Arjun Gupta), Margo (Summer Bishil) og Eliot (Hale Appleman) bliver han testet i hans magiske kunnen, og hvor langt han er villig til at gå i en række situationer. Samtidig forsøger de studerende at knytte bånd til hinanden, men det er ikke helt problemfrit. Desuden står de alle over for en farlig og potentielt dødelig trussel fra magiens verden. Imens Quentin slår sine folder på skolen, forsøger hans barndomsveninde Julia (Stella Maeve) at skabe magi på egen hånd. Hun blev afvist af Brakebills, og det skal vise sig at føre hende på afveje.

Serien, der består af 13 episoder, blev vist på SyFy Channel i begyndelsen af 2016, og allerede i februar måned blev serien fornyet med endnu en sæson, der er sat til at få premiere i 2017. Sera Gamble og John McNamara står bag serien, og de har ligeledes produceret den sammen med de tre executive producere Scott Smith, Janice Williams og Michael London. Lev Grossman har skrevet manuskript.

Hele første sæson af The Magicians bliver tilgængelig på HBO Nordic 20. juni.

https://youtu.be/qCWlVt0uG9U

 

I samme kategori

Back to top button