Branche-Nyt

Superliga kun hos Viasat og TV 2 Sport

superligaAftalen om medierettighederne til dansk fodbold fra 2012 til 2015 er nu faldet på plads, og igen er det MTG/Viasat og TV 2 SPORT der sidder tungt på dansk fodbold de kommende år.

MTG har sikret sig: 

TV 2 Sport har sikret sig:

  • To ugentlige Superliga-kampe
  • Eksklusive rettigheder til 1. division.

Aftalen mellem Divisionsforeningen og TV 2 SPORT omfatter tredje og fjerde kampvalg i Superligaen, herunder den vigtige mandagskamp. Netop kampen mandag aften er af stor betydning for TV 2 SPORT, som gennem de seneste par år har haft voksende succes med MandagsBold.

TV 2 SPORT vil nu iværksætte forhandlinger med MTG med henblik på at sublicensiere minimum én af de fire Superliga-kampe, som MTG har købt rettighederne til. Målet er, at TV 2 SPORT i den kommende rettighedsperiode kan tilbyde seerne mindst tre kampe i hver spillerunde.

”Vi er utrolig glade for, at vi fortsat kan vise Superliga og 1. division på TV 2 SPORT. Til glæde for fans og seere samles dansk topfodbold nu igen hos MTG og TV 2 SPORT, og det vil blandt andet betyde mindre forvirring blandt seerne. Samlet set er der tale om en rigtig positiv aftale, og vi ser frem til et fortsat godt og tæt samarbejde med Divisionsforeningen og klubberne i de kommende år”, siger Claus Bretton-Meyer, administrerende direktør, TV 2 SPORT A/S.

Sportschef for Viasat Sport Peter Nørrelund er meget tilfreds med udkommet af forhandlingerne:

”Dansk Fodbold har været en væsentlig del af Viasat siden vi første gang erhvervede rettighederne i 1998. Vi glæder os til sammen med klubberne og Divisionsforeningen at løfte dansk klubfodbold yderligere, og så er vi naturligvis også glade for at leve op til det, vi lover vores seere – nemlig at levere det bedste og mest betydningsfulde fodboldunderholdning til dem”.

I den nye tv-aftale er der lagt op til, at Superligaen også spilles fredag aften. Umiddelbart er det Viasat som har sat sig på fredagens kamp, det såkaldte sjettevalg, men denne kan muligvis ende hos TV 2 Sport som den kamp TV 2 Sport vil sublicensere fra Viasat. “Selvom det er sjettevalget, så er det ikke nogen dårlig kamp. Specielt når det er en selvstændig kamp om fredagen”, siger administrerende direktør på TV2 Sport, Claus Bretton-Meyer til spn.dk. 

Ifølge Rizau så her Divisionsforeningen fået mere end en milliard kroner for rettighederne, men det specifikke beløb holdes dog hemmeligt. 6’eren mister således den danske pokalfodbold. 

Superliga-klubberne har i den nye aftale også fået mulighed for at etablere egne tv-stationer med Superliga-fodbold.

Kilde: Viasat og TV 2 Sport / Ritzau

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard