Branche-NytStofa

Stofa har udvidet forretningsområdet

Strategien for Stofa har ændret sig markant, siden selskabet i 2012 blev del af den sønderjyske energikoncern SE. Hvor Stofa tidligere alene tilbød tv og bredbånd via coax, har virksomheden efter SEs overtagelse bevæget sig i retning af at blive en mere traditionel teleudbyder med produkter både på fiber, coax og mobil. Det seneste skridt er, at Stofa fra den 1. april, er begyndt at tilbyde bredbånd via ADSL.

”Vores strategi har været at udvikle Stofa til at konkurrere med TDC i hele landet. Det er logisk, når vi ved, at halvdelen af de kunder, der forlader os i løbet af et år, gør det, fordi de flytter til områder, hvor vi ikke er til stede med netværk. Dem kan vi nu tilbyde at fortsætte som Stofa-kunder, fordi vi kan tilbyde bredbånd i hele landet.”

Stofas investeringer i 2017 fordeler sig på tre områder: Bedre teknisk stabilitet specielt på streaming, opgradering af coax-nettet til DOCSIS 3.1 dvs. bredbåndshastigheder på op til 1 Gbit/s og endelig sikkerhed.

”Vi vil positionere os på sikkerhed, og hjælpe kunderne med at navigere sikkert på nettet. Den senere tids diskussioner viser klart, at det er et tema, som optager mange. Jeg mener ikke, det er nok bare at tilbyde en simpel netværksadgang, uanset om det er en gigabit-forbindelse. Vi skal tage et ansvar for at levere en sikker netadgang.”

Foreningsmarkedet vokser
Stofa har traditionelt haft et forholdsvist stort antal kunder blandt antenne- og boligforeninger, og det marked vil der fortsat være fokus på. En del mindre foreninger har valgt at nedlægge sig selv eller lade sig opkøbe, men Sune Nabe Frederiksen siger, at Stofa ikke er på jagt efter at overtage nødlidende foreninger.

”Det er snarere det modsatte. Det har en kæmpe værdi for kunderne, at de har en lokal forening at gå til. Vi har gentegnet kontrakter med samtlige de foreninger, hvor aftalerne udløb i 2017, og vi har samtidig haft en tilgang af boligforeninger i 2017. Vores mål er at blive den førende foreningsleverandør herhjemme.”

Tv-boks forsinket
På tv-området døjer Stofa med, at få den nye boks baseret på Android TV klar til lancering. Den nye platform blev annonceret i forbindelse med elektronikmessen CES i januar 2017, men det har trukket ud med at få boksen klar.

”Den kommer først på markedet, når den er stabil og vi kan give kunderne en god oplevelse med den. Ellers giver det ingen mening,” siger Sune Nabe Frederiksen.

I samme kategori

Back to top button