Isabelle Huppert

    Find Isabelle Huppert titler du kan streame herunder

    mandag 19. juni
    SkyShowtime
    Miss Harris Goes to Paris
    19 jun 2023
    00:05

    Mrs. Harris Goes To Paris
    Film Drama, Komedie Se Trailer her
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Mrs. Harris Goes To Paris er den fortryllende fortælling om en tilsyneladende helt almindelig husmor, hvis drøm om at eje en haute couture-kjole fra Christian Dior fører hende på et helt ekstraordinært eventyr i Paris.

    Mrs. Harris Goes To Paris – det handler den om

    I London, efter afslutningen af 2. verdenskrig, tjener Ada Harris (Oscar®-nominerede Lesley Manville) til føden ved at gøre rent for andre. Hendes liv har været ensomt, siden hendes elskede mand Eddie blev meldt savnet under krigen, men hun er ikke typen, der ruger over modgang eller beklager sig. Men da den evigt pragmatiske Ada får øje på en ufatteligt smuk Christian Dior-kjole i soveværelset hos en velhavende kunde, bliver hun overrasket over at mærke en helt overvældende længsel. At eje noget så overjordisk, så smukt, et ægte kunstværk – se det kunne virkelig ændre alting for et menneske.

    Efter at have påtaget sig ekstra jobs og sparet så meget, som hun kan – og endda have prøvet lykken på travbanen – har Ada endelig råd til at købe en Dior-kjole. Hun siger farvel til sine nære venner Vi (Ellen Thomas) og Archie (Jason Isaacs) og drager til Paris for at besøge det prestigefyldte Huset Dior og få sin drøm til at gå i opfyldelse. Men da hun ankommer, bliver Ada mødt med en del overraskende modstand, ikke mindst fra Diors intimiderende Madame Colbert (Oscar®-nominerede Isabelle Huppert), der er rystet ved tanken om, at en almindelig rengøringskone kan gå i haute couture.

    Men uanset hvilke forhindringer, hun møder på sin vej, nægter Ada at forlade Paris uden sin kjole. Hendes urokkelige engagement charmerer den idealistiske Dior-bogholder André (Lucas Bravo), husmodellen Natasha (Alba Baptista) og den aristokratiske Marquis de Chassagne (Lambert Wilson), den mest eftertragtede ungkarl i Paris. Ada opdager snart, at hun ved at ændre sit eget liv begynder at ændre livet for dem, der omgiver hende. Måske kan hun endda hjælpe med at redde selve Huset Dior.

    Forfatteren Paul Gallicos roman fra 1958, Mrs. ‘Arris Goes to Paris, er bearbejdet til skærmen af forfatteren og instruktøren Anthony Fabian, der skaber et indtagende og moderne eventyr om at forfølge sine drømme, venskabets magt og vigtigheden af at være tro mod den, man er.

Back to top button