SBS Discovery køber CANAL8 Sport og CANAL9

| fredag 26. sep, 2014 11:16 | 2 Kommentarer

sbs canal8/9SBS Discovery har valgt at udnytte sin option på at købe CANAL8 Sport og CANAL9 pr. 1. januar 2015, efter det allerede i sommer blev meddelt, at SBS Discovery havde købt optionen.

Charlotte Repholtz, Country manager for C More siger: ”Vi kan nu sætte fuldt fokus på det, der vel er vores ”hoved metier”, nemlig vores premium film- og serieprodukt, C More og vores film- og serie streaming-produkt, C More Play. Hele premium TV-konceptet er et hastigt voksende segment, hvor vores film- og serie-produkt har stort potentiale, specielt i en nærmest eksplosivt voksende OTT-verden. Seerne har lyst til at opdage og se film og serier på en bekvem og let tilgængelig måde, og det har markant ændret den måde, vi ser TV på. Her kan C More sammen med operatørerne tilbyde et stærkt premium-produkt med både lineære C More-kanaler og TV Everywhere samt vores eget OTT-produkt, C More Play”.

Samtidig får CANAL8 Sport og CANAL9 et logisk hjem hos SBS Discovery.

”Vi er rigtigt stolte over det, vi har opnået med CANAL8 Sport og CANAL9. Det har været en fornøjelse at arbejde med kanalerne, og vi kan takke alle vores dygtige og dedikerede medarbejdere for en fantastisk indsats, som fik de to kanaler på Danmarkskortet. Men nu er det på tide, at kanalerne flyver fra reden og kommer til et nyt hus. Vi er glade for, at deres nye hjem bliver hos SBS Discovery, hvor de kommer i godt selskab med SBS Discoverys øvrige lowpay-kanalportefølje, og de derfra kan udvikle sig videre i positiv retning”, slutter Charlotte Repholtz.

“Canal 8 Sport og Canal 9 styrker vores position på det danske tv-marked og giver os et løft i seerandel. Opkøbet af de to kanaler hænger samtidig godt sammen med købet af rettigheder til Superligaen. Begge dele er med til at styrke vores målsætning om at levere topfodbold til de danske seere,” siger Christian Kemp, adm. dir. for SBS Discovery Media.

Købet af Nordic Television AB skal godkendes af konkurrencemyndighederne, men vil under alle omstændigheder tidligst blive gennemført pr. 1. januar 2015.

Canal 9 blev lanceret i 2009, mens Canal 8 Sport gik i luften i 2012. Begge kanaler retter sig mod mænd og sender hver uge en kamp fra den danske Superliga. Herudover sender kanalerne kampe fra bl.a. den spanske og italienske liga samt fra Europa League.

Ud over kampe fra Superligaen har SBS Discovery også rettighederne til alle kvalifikationskampe til EM 2016 og VM 2018 inklusive alle kampe med det danske landshold, der vil blive sendt på Kanal 5. 6’eren viser desuden Europa League og engelsk og spansk topfodbold.

Kilde: C More / SBS presse

Del på:

Tags: , , ,

Gemt under:: Branche-Nyt

2
Kommentarer

Please Login to comment
1 Kommentar tråde
1 Tråd svar
0 Følgere
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
2 Kommentar forfattere
  Abonnér  
nyeste ældste
Giv mig besked
mich

Så må vi da håbe, der ud over fodbolden kommer nogle bedre film / serier på Canal9, end der gør idag

Per M

Og Dolby Digital, så de kan vise film og serier med 5.1 lyd.
Kender kun til kanalen med alm. MPEG lyd her hos Yousee.