Serie
onsdag 26. april
00:04
Vera – sæson 11 Serie Krimi
Læs omtale
Vera sæson 11 består af seks episoder, som alle får premiere den 26. april.
I 11. sæson kaster Vera og kollegaerne sig over seks drabssager. Den knivskarpe Vera efterforsker bl.a. drabet på en læge, der bliver fundet død i en udbrændt bil. Der er også sagen om en respekteret lokal kvinde, der bliver skyllet død op på en flodbred samt de mystiske omstændigheder under hvilke en socialarbejder findes myrdet. Det viser sig, at den myrdede havde mange hemmeligheder.
Den populære krimiserie er baseret på en af Englands mest elskede og anerkendte krimiforfattere, Ann Cleeves, bøger. I marts mødte C More hende til årets Krimimesse i Horsens og her udtrykte hun stor glæde over, hvor populær serien er blandt C Mores kunder.
– Det glæder mig utroligt meget at høre, hvor populær Vera er og man kan godt begynde at glæde sig, for der kommer meget mere Vera, sagde Ann Cleeves.
Ann Cleeves er også forfatteren bag en anden populær britisk krimiserie. Nemlig den prisbelønnede krimiserie Shetland, der foregår i det nordlige Skotland. Samtlige seks sæsoner kan ses på C More. En syvende er på vej.
Ingen Vera uden den prisbelønnede skuespillerinde Brenda Blethyn, der har brilleret i titelrollen siden 2011. Hun får da også tit spørgsmålet om, hvorvidt hun har tænkt sig at fortsætte i endnu en sæson og de senere år er hun begyndt at svare, at det måske er på tide at stoppe, mens legen er god. Alligevel glæder hun sin enorme fanskare med flere nye sæsoner. C Mores kunder kan derfor godt glæde sig til, at Veras 12. sæson kommer senere på året. For nylig offentliggjorde Blethyn, at hun snart starter optagelserne til sæson 13.
Selv om Vera er skarp, så kan hun ikke undvære sin hårdtarbejdende gruppe. Ikke mindst sin kollega Aiden (Kenny Doughty), der følger hende overalt, manden der skal finde sig i lidt af hvert – Kenny (Jon Morrison), strukturelle og nysgerrige Jac (Ibinabo Jack) og selvfølgelig Mark (Riley Jones) der af og til må stå for skud for Veras hjertelige men bestemte kommentarer.
tirsdag 30. maj
09:00
Læs omtale
Der er ikke skyggen af almindelige samtaler i denne sketchserie, der får besøg af en lang række gæstestjerner.
torsdag 18. maj
09:00
XO, Kitty Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
En ny kærlighedshistorie udfoldes, da den unge Kirsten Giftekniv Kitty genser sin langdistancekæreste på samme gymnasium i Seoul, som hendes afdøde mor gik på.
onsdag 10. maj
09:00
Dance Brothers Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
To brødre, der forsøger at få succes som dansere, åbner deres egen klub, men deres kunstneriske ambitioner støder sammen med forretningen, og deres forhold kommer i problemer.
mandag 5. juni
00:01
The Idol Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
HBO Original-dramaserien THE IDOL får premiere mandag den 5. juni på HBO Max. THE IDOL er skabt af Sam Levinson (HBO’s “Euphoria”), Abel “The Weeknd” Tesfaye og Reza Fahim, og i hovedrollerne ses Abel “The Weeknd” Tesfaye og Lily-Rose Depp. Serien får verdenspremiere på dette års Cannes festival.
The Idol – det handler den om
Efter et nervøst sammenbrud afsporede Jocelyns (Lily-Rose Depp) sidste turné, er hun nu fast besluttet på at indtage sin retmæssige position som den største og mest sexede popstjerne i USA. Hendes passion for musikken bliver genoplivet af Tedros (Abel “The Weeknd” Tesfaye), en natklub-impresario med en blakket fortid. Vil den romantiske relation tage hende helt til tops eller kaste hende hovedkulds ned i sjælens mørkeste afkroge?
Hovedrollerne spilles af Abel “The Weeknd” Tesfaye, Lily-Rose Depp og Troye Sivan. Andre medvirkende er Dan Levy, Da’Vine Joy Randolph, Eli Roth, Hari Nef, Jane Adams, Jennie Ruby Jane, Mike Dean, Moses Sumney, Rachel Sennott, Ramsey, Suzanna Son og Hank Azaria.
Sam Levinson, Abel “The Weeknd” Tesfaye og Reza Fahim har sammen skabt serien. Executive producers er Sam Levinson, Abel “The Weeknd” Tesfaye, Reza Fahim, Kevin Turen, Ashley Levinson, Joseph Epstein, Aaron L. Gilbert for BRON og Sara E. White. Serien er instrueret af Sam Levinson; Skrevet af Sam Levinson, Abel “The Weeknd” Tesfaye og Reza Fahim. Produceret i samarbejde med A24.
fredag 16. juni
06:00
Exit – Sæson 3 Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Hvis ikke du allerede har tyvstartet via norske NRK, så er der nu en tidshorisont på den danske premiere på DRTV. DR melder at sæson 3 af den populære norske serie kommer 16. juni med de to første afsnit. Serien havde premiere 16. marts på norske NRK.
Mere om Exit – Sæson 3
Finansgutterne fatter interesse for den grønne omstilling, der med sine statsfinansierede klimatiltag kan hjælpe penge fra statskassen over i deres private porteføljer.
Ligeledes falder deres blik på kryptovaluternes mange veje til at lave skjulte penge, og både drømmene om skatteparadiser og berigelse på andres regning optegner flere lovende muligheder.
Hermine er stadig ude efter hævn over Adam, og både Jeppe og Henrik kæmper med familielivet og med en lang historik med at træde ved siden af rammerne for, hvad deres personlige forhold kan bære.
Hvor dette efterlader William, der i afslutningen af anden sæson tilsyneladende gav slip på alle hæmninger og drog mod et liv på kanten af verden i den vilde natur, hintes der ikke meget til. Sikkert er det dog, at han ud over ekskonen Celine har meget at slås med.
Har du f.eks. YouSee kan du streame sæsonen med danske undertekster via NRK arkivet hos YouSee.
onsdag 14. juni
06:00
Harry Palmer (The Ipcress File) Serie Drama, Krimi
Se Trailer her
Læs omtale
The Ipcress File er en stilfuld spionhistorie, som udspiller sig i 1960’erne midt i den kolde krigs stærkt ladede atmosfære. Serien byder på en fantastisk rollebesætning, rig karakterisering og en rutsjebanetur med utallige twist. Harry Palmer (Joe Cole fra bl.a. Gangs of London, Peaky Blinders, Skins) er en tidligere britisk hærsergent, som sidenhen er blevet sortbørs-hustler. Han er en mand, der er på vej op i Berlin, da loven lige pludselig indhenter ham, og alt går i stå. Men så dukker en herre fra den britiske efterretningstjeneste op med et forslag; For at undgå fængsel må Harry blive spion.
Fra Berlin til London og Beirut til Stillehavet begiver Harry sig ud på sin første undercover-mission, som er et verdensomspændende eventyr med bortførte videnskabsmænd, hjernevask, forræderi og en uklog romantik. Denne modvillige spion har måske ingen glæde af sit nye job – men han er bare god til det.
The Ipcress File er en vovet genfortælling, som samler et fremragende britisk cast, herunder Tom Hollander (fra bl.a. the The Night Manager og The King’s Man), Lucy Boynton (fra bl.a. Bohemian Rhapsody og Murder on the Orient Express), Ashley Thomas (fra NYPD Blue og Top Boy) og ikke mindst danske David Dencik (fra Tjernobyl og McMafia).
onsdag 17. maj
06:00
McDonald & Dodds – Sæson 3 Serie Drama, Krimi
Læs omtale
McDonald & Dodds byder på en række nutidige krimier fortalt med flair og humor. Serien foregår i den billedskønne by Bath, som er en af Storbritanniens mest traditionelle byer. Her arbejder detektivduoen på at løse mysterier alt imens, de har svært ved at blive enige.
Den ambitiøse McDonald har byttet Londons hårde gader ud og taget et spring op ad karrierestigen. Hun er en hård og drevet politimand, som opklarer sager med sin viljestyrke. Så da hun bliver sat til at samarbejde med den stille og beskedne veteransergent Dodds, opstår der øjeblikkeligt gnidninger i deres forskellige tilgange til politiarbejde og tilværelsen. Men de opnår hurtigt et underholdende og i sidste ende effektivt partnerskab, hvor de opdager, at når det kommer til at løse mysterier, kan deres forskelligheder være en styrke.
I denne tredje sæson står McDonald og Dodds overfor tre nye mordmysterier, som løses i tre afsnit af spillefilmslængde. I episode 1 bliver liget af en ung kvinde fundet i en travl park ved højlys dag; i anden episode bliver en talentfuld Formel 1-kører myrdet under træning, mens afsnit 3 handler om en succesrig Bath-forretningsmand, som bliver opdaget død i en lavvandet grav.
Kan du ikke vente til den 17. maj, kan du allerede nu se de første to sæsoner på BritBox. Her møder du bl.a. Jason Watkins (fra bl.a. The Crown, W1A) og Talia Gouveia (fra bl.a. Cold Feet) i hovedrollerne
søndag 7. maj
17:10
Sanditon – Sæson 3 Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Charlotte vender tilbage til Sanditon til Georgianas 21-års fødselsdag. Med sig har hun sin forlovede, Ralph. Hun elsker ham måske ikke, men hun er fast besluttet på at gifte sig med ham. Men hendes veninde Augusta ved ikke, at Charlotte er forlovet. Og hun har bemærket gnisten mellem Colbourne og Charlotte, så hun vækker Colbournes håb og sikrer dem begge en invitation til Georgianas fødselsdag. Se første afsnit af sæson 3, samt hele sæson 1 og 2 fra den 7. maj kl 17:10 på DRTV.
onsdag 8. maj
06:00
Vera – Sæson 12 Serie Krimi
Se Trailer her
Læs omtale
DCI Vera Stanhope (Brenda Belthyn) vender tilbage som efterforskningsleder. Sammen med sit flittige team af efterforskere, skal hun undersøge en række komplekse og morderiske forbrydelser. Kenny Doughty er også tilbage som ’Detective Sergeant Aiden Healy’ – en stærk og pålidelig partner til DCI Stanhope. Som en del af Veras hold er også: Jon Morrison; der spiller DC Kenny Lockhart, Riley Jones; der spiller DC Mark Edwards, og Ibinabo Jack i rollen som DC Jacqueline Williams. Paul Kaye vender også tilbage som retsmedicinerne Dr. Malcolm Donahue og medvirker i de første episoder af den nye sæson. Sarah Kameela Impey slutter sig til produktionen i episoden: For The Grace of God som retsmediciner Dr. Paula Bennett. De fire selvstændige krimifortællinger er endnu engang inspireret af de bedst- sælgende romaner og karakterer, som er udtænkt af den anerkendte forfatter Ann Cleeves, som modtog en ’Diamond Dagger-pris’ på ’Crime Writer’s Association’ i 2017 for ”a lifetime achievement for sustained excellence”.