Serie
fredag 1. december
09:00
New Amsterdam – sæson 3 Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
I sæsonens første afsnit: New Amsterdam kæmper stadig med pandemien, da et fly styrter ned i East River. Mens efterforskere forhører flybesætningen, er Iggy i kapløb med tiden for at hjælpe piloten med at afdække sandheden.
søndag 28. februar
20:55
Sommerdahl – sæson 2 (1:8) Serie Dansk, Drama, Krimi
Se Trailer her
TV 2 Charlie Stream her
Læs omtale
TV 2 har nu sat premieredato på den nye sæson af deres TV 2 Charlie serie, Sommerdahl. Anden sæson af ‘Sommerdahl’, der består af otte afsnit, får premiere på TV 2 PLAY og TV 2 CHARLIE søndag 28. februar 2021.
Peter Mygind, Laura Drasbæk, André Babikian er naturligvis tilbage i deres roller. I anden sæson af ‘Sommerdahl’ får serien selskab af gæsteoptrædener fra bandmedlemmerne fra Magtens Korridorer samt Therese Glahn, Andrea Vagn Jensen, Caspar Phillipson, Maria Erwolter, Lars Hjortshøj m.fl.
Chefefterforsker Dan Sommerdahl befinder sig i sit livs krise. Hans kone gennem 25 år, Marianne Sommerdahl, har forladt ham, og nu vil han gøre alt for at vinde hende tilbage.
Han foreslår derfor Marianne, at de sammen rejser til Bali for at finde hinanden igen. Men da hun takker nej, efterlader det Dan så vred og såret, at han forlanger, at de i stedet bliver skilt.
Imens bliver deres fælles ven og politimakker Flemming Torp boligløs. Politiinspektør Hanegaard har opdaget, at han bor ulovligt i et badehus og beordrer, at han finder et andet, lovligt sted at bo.
Dan, der er uvidende om Flemmings følelser for Marianne, foreslår, at Flemming flytter ind hos Marianne, så hun har råd til at blive i huset. Men kan Flemming holde sine følelser tilbage, når han flytter ind i Mariannes anneks?
Et sandt trekantsdrama udfolder sig, når de tre venner forsøger at balancere både venskab og kærlighed med arbejdet på politistationen, hvor mord fortsat skal opklares og forbrydere fanges.
I afsnit 1 af sæson 2
Efter bruddet med sin kone, Marianne, er efterforsker Dan Sommerdahl fast besluttet på at vinde hende tilbage. Han må dog ændre fokus, da det verdensberømte bysbarn, rockmusikeren Razor, bliver fundet død på Helsingør kirkegård – og noget tyder på, at motivet bag gemmer sig i familien.
Der venter også en sag om et mistænkeligt dødsfald på en tidligere elitesportsmand og et jalousidrama i Helsingørs restaurationsbranche.
‘Sommerdahl’ er skrevet af manuskriptforfatter Lolita Bellstar frit efter Anne Grues krimiserie om den skaldede detektiv. Anden sæson er instrueret af Carsten Myllerup og produceret af Sequoia med producent Janni Helleskov i spidsen.
‘Sommerdahl’ er frit fortalt efter Anna Grues romanserie.
fredag 2. april
00:00
Manifest – Sæson 3 Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Sæson 3 af den mystiske dramaserie får premiere 2. april. Spænd sikkerhedsselen og gør dig klar til at se, hvad der venter passagerne.
Der kommer som udgangspunkt et afsnit om ugen, men der er tale om en serie der vises på NBC i USA, så der kan være uger med pauser, eftersom HBO Nordic viser serien dagen efter USA premieren.
tirsdag 16. marts
09:00
Vaffel og Mochi Serie Børn
Se Trailer her
Læs omtale
Vaffel og Mochi er en ny børneserie med den tidligere førstedame Michelle Obama. Kan ses fra 16. marts på Netflix.
Det handler Vaffel og Mochi om
Der var engang to bedste venner ved navn Vaffel og Mochi, der boede dybt inde i Landet af Frossen Mad. De havde én fælles drøm: at blive kokke! Det eneste problem var, at alt, hvad de tilberedte, var lavet af is. Men da de to smagskammerater pludselig bliver ansat som de nyeste medarbejdere i et finurligt supermarked, er de klar til deres livs kulinariske eventyr.
Med hjælp fra venlige, nye ansigter – som supermarkedsejeren fru Obama – og en magisk, flyvende indkøbskurv som deres guide drager Vaffel og Mochi ud på globale ingrediensmissioner og rejser til køkkener, restauranter, gårde og hjem over hele verden, hvor de tilbereder opskrifter med hverdagsingredienser sammen med kendte kokke, huskokke, børn og berømtheder. Om de plukker kartofler i Andesbjergene i Peru, prøvesmager krydderier i Italien eller laver Miso i Japan, udforsker disse nysgerrige opdagelsesrejsende madens vidundere og opdager, at hvert måltid er en mulighed for at få nye venner. Vaffel og Mochi er et spændende initiativ til at få børn og voksne til at gå i køkkenet sammen for at lave mad og stifte bekendtskab med kulturer over hele kloden.
Michelle Obama: ”Jeg kunne ikke være mere begejstret for at være en del af det her vanvittigt morsomme, hjertevarmende og ganske simpelt magiske show – og det siger jeg altså ikke kun på grund af den magiske indkøbsvogn. Jeg ville ønske, at Vaffel og Mochi eksisterede, da mine døtre voksede op, for det er præcis sådan et program, der er sjovt at se sammen som en familie. Og som giver forældre den der sindsro i at vide, at deres kære små faktisk også lærer noget.
På mange måder er Vaffel og Mochi en forlængelse af mit arbejde med at støtte børnesundhed som førstedame. Vi ved, at alle elsker god mad og en god historie. Og det er præcis, hvad vores nysgerrige og eventyrlige helte byder på – om de er i færd med at opdage mulighederne i kartofler, sylte-verdenen eller kunsten at gøre rent efter et klækket æg. Jeg er så glad for, at Vaffel og Mochi også involverer sig uden for settet gennem The Partnership for a Healthier America for at hjælpe børn med at udvikle sunde vaner og hjælpe familier med at få adgang til friske ingredienser til at lave mad med derhjemme. Uanset hvad de har gang i, er det altid en fornøjelse at grine, udforske madens verden og lave mad sammen med Vaffel og Mochi – og det, tror jeg også, at dine børn vil synes.”
mandag 8. marts
00:00
Jægerne – sæson 2 (1:6) Serie Krimi
Se Trailer her
Læs omtale
Rolf Lassgård er tilbage i rollen som den pensionerede politimand Erik Bäckström, når 2. sæson af C Mores originalserie Jægerne får premiere den 8. marts. I den nye sæson bliver rollelisten forstærket med Lisa Endre (Tynd is, Millennium-trilogien).
[CMore14dagegratis]
Det er 25 år siden, at den svenske filmklassiker Jægerne blev vist for første gang, og tre år siden C Mores populære originalserie af samme navn fik premiere. Nu kommer den længe ventede 2. sæson, hvor Erik Bäckström (Rolf Lassgård) genoptager en mordsag for at se, om han begik en tragisk fejl for 15 år siden. Og snart bliver der vendt fuldstændig op og ned på hans ellers så rolige hverdag.
– Sandheden har altid haft en høj pris i Jægerne. At holde sandheden tilbage kan vise sig at koste endnu mere. Hvad har man gjort rigtigt og forkert? Erik er i denne sæson sin egen antagonist. Han kæmper meget med sig selv, og risikerer at blive sin egen største fjende. Forhåbentlig viser det andre sider af ham, siger Rolf Lassgård om sin karakter.
I Jægerne 2 bliver Erik Bäckströms rolige tilværelse forstyrret, da Joar Särn (Simon J Berger) dukker op, 15 år efter han blev dømt for et mord, som stadig plager det lille samfund i Norrbotten. Erik får hjælp af anklageren Niki Thompson (Lisa Endre) for at finde frem til sandheden bag mordet. Eriks beslutning om at efterforske sagen på ny åbner for konflikter med hans tidligere venner, og ikke mindst nevøen Peter (Johan Marenius Nordahl), som nu arbejder om betjent. Snart befinder Erik og Peter sig på hver sin side af en eskalerende konflikt i det lille samfund.
lørdag 13. februar
23:15
Maxitaxi Drive Serie Komedie
Se Trailer her
NRK1
Læs omtale
Maxitaxi Drive er en ny norsk komedieserie, der har premiere 13. februar på NRK1 med danske undertekster. Serien handler om den ensomme taxachauffør Jan Egil, der bare så gerne vil have en at elske. Have en person i sit liv, som måske kunne få ham til at besøge lidt færre beskidte sider på internettet.
Jan Egil er nemlig afhængig af porno, og når han ikke kører taxa eller føler sig ensom, går han i terapigruppe i et forsøg på at afhjælpe sin laster.
Vi er med, da han faktisk møder sit livs kærlighed. Det sker i en McDonald’s Drive In. Hvor han efter at have tilfredsstillet sig selv i taxaen støder på den smukkeste fastfoodmedarbejder, han nogensinde har set.
Spørgsmålet i ’Maxitaxi Driver’ bliver derfor naturligvis, hvorvidt den fedtede prins i taxaen kan vinde hjertet hos sin på samme vis fedtede prinsesse.
Serien er på 6 afsnit, der vises to afsnit hver uge.
søndag 7. februar
20:00
Atlantic Crossing (1:8) Serie Drama
Se Trailer her
DR1 Stream her
Læs omtale
Sofia Helin, Tobias Santelmann og Kyle MacLachlan er på rollelisten i serien Atlantic Crossing. Serien er baseret på virkelige hændelser og viser den norske kronprinsesse Märthas flugt fra Norge til USA under Anden Verdenskrig. Mens hendes ægtemand, Kronprins Olav, flygter til Storbritannien, hvor han kæmper for de allierede.
Under sit ophold i USA får kronprinsessen et nært forhold til den amerikanske præsident Roosevelt og hans hustru Eleanor.
Märtha griber muligheden for at påvirke præsidenten på et tidspunkt, hvor de allierede desperat har brug for USA’s hjælp i kampen mod Hitler.
Kyle MacLachlan spiller rollen som amerikansk præsident, mens den norske kronprinsesse spilles af Sofia Helin, som tidligere har spillet Saga i dansk-svenske ‘Broen’.
Tobias Santelmann har rollen som prins Olav. Kong Haakon spilles af danske Søren Pilmark.
Serien er en koproduktion mellem bl.a. NRK, DR og SVT, og de otte episoder, som serien indeholder, har haft et stort budget bag sig.
Atlantic Crossing har premiere på DR1 søndag 7. februar kl. 20:00, herefter følger én episode hver søndag. Alle afsnit kan streames på DR TV fra 5. februar.
mandag 1. februar
20:00
Badehotellet – sæson 8 (1:5) Serie Dansk, Komedie
Se Trailer her
TV 2 Stream her
Læs omtale
Edward Weyse, Georg Madsen og de mange andre stamgæster på Andersens Badehotel får sværere og sværere ved at fortrænge verdenskrigen, når Badehotellet vender tilbage på TV 2 med sin ottende sæson fra 1. februar. Badehotellet sæson 8 er på fem afsnit.
Når ‘Badehotellet’ igen slår dørene op for en ny sæson, er det år 1941, og Anden Verdenskrig raser i landet for anden sommer i træk.
Mere om handlingen i Badehotellet sæson 8
Et liv med rationeringsmærker, vareknaphed og tyske soldater i gadebilledet er for længst blevet hverdag. Så da hotellets værtinde Amanda fortæller stamgæsterne, at tyskerne har beslaglagt nabohotellet og nu kun befinder sig en kilometer nede ad stranden, afholder det dem ikke fra at pakke kufferterne og komme, som de plejer. Som Edward Weyse udtrykker det: ’Hvis bare vi lader som om, de ikke er der, så er de der ikke’. Men så nemt går det ikke.
Tyskerne på nabohotellet lader sig på ingen måde overse, for der foregår hemmelige ting derovre, hvilket kræver afspærring og begrænsning af gæsternes adgang til stranden. Hvis den skal lettes, må der gives indrømmelser den anden vej, så pludselig må det lille hotel tåle, at tyske soldater dukker op og forventer servering. Under et sådant besøg bliver et par af gæsterne uforvarende vidne til en tysk sergents voldsomme afstraffelse af en ung menig. Men det er heldigvis ikke en sag, man behøver blande sig i. Det er jo et internt tysk anliggende, og der er også en ferie, der skal holdes!
I løbet af sæsonen må flere på det lille hotel dog irriterende nok sande, at den berømte danske blande-sig-udenom bliver sværere og sværere at praktisere, når besættelsesmagten står lige uden for døren.
De nye skuespillere i Badehotellet sæson 8
Svend Damm (Lars Mikkelsen) er teatermaler på Det Kongelige Teater og en god bekendt af Weyse og fru Helene. En farverig personlighed, der, hvad angår selvoptagethed, kan konkurrere med selv Weyse. Svend Damm lever efter det kommunistiske motto ’at yde efter evne og nyde efter behov’ – hvor behovet for at nyde nok trænger evnen til at yde lidt i baggrunden.
Claus Villumsen (Andreas Jebro) flytter ind på hotellet i sæsonens første afsnit. Da de andre gæster erfarer, at den unge mand er docent i arkæologi, tror de, han er kommet for at grave efter fortidsminder, men han betror dem alle, at han skam blot er på ferie, selv om han ind imellem foretager lidt mærkelige telefonopringninger. Mødet med direktørdatteren Bertha Frigh synes at stimulere ham, og hendes kontante afvisninger preller ganske af på ham.
Fanny Fjord (Mille Hoffmeyer Lehfeldt) var gift med Weyse for 15 år siden, hvor de sammen var gæster på hotellet. Da hun i løbet af sommeren besøger Skagen i anden anledning, kigger hun forbi og hilser på gamle venner. Fanny er en humørfyldt dame, der både kan muntre sig med pigerne i køkkenet, underholde gæsterne i dagligstuen og sige sandheder til Weyse, han absolut ikke har bedt om.
Maden i denne sæson af Badehotellet
Julianesuppe
Fransk spinatbudding med champignonsovs
Kirsebærtærte
Vandbakkelse med jordbær og chokoladeglasur
Kongerulle med hindbærcreme og små glade kanelmakroner
Teboller
Lagkage
Chokolade med flødeskum
Blomkål med pocherede æg
Ragout af sommerens ferskvandsfisk
Frisk frugt
Laks med asparges
Sommerbuk med flødesauce og brunede kartofler
Prinsessebudding
Musikken fra Badehotellet i sæson 8
Det er sommeren 1941, tyskerne sidder tungt på Danmark, og alle forbindelser til USA er afskåret – dét USA, hvor swing-æraen er på det sidste, og man netop i 1941 opfinder ’bebop’ – en ekstrem jazzstil, som kendetegnes ved højt tempo og ekvilibristiske soli.
Alt dette er vi af gode grunde ikke klar over i Danmark, så vi kører glade videre med swing, som vi efterhånden har perfektioneret vores egen folkelige variant af – krigsårenes danske jazz kaldes af samme grund ’guldalder-jazz’.
Orkestrenes besætninger er blevet mindre, for der skal spares alle vegne, og stjernerne – datidens Gasolin og Shu-bi-dua – er Leo Mathisen, som i 1942 følger op på sidste års hit ’Take it easy’ med ’To be or not to be’ – og Svend Asmussen. Hvor Leo Mathisen er en jovial, scatsyngende og cigarrygende pendant til Fats Waller, er Svend Asmussen den altid elegante, velartikulerede violinist, som gerne spiller sigøjnerjazz og selvfølgelig også er ekvilibrist på vibrafon.
På ’Badehotellet’ er vi inspireret af disse strømninger og føjer dem løbende til den originale klang, som serien har fået gennem de foregående syv sæsoner for at opretholde en periodemæssigt autentisk tone.
Serien blev sendt første gang 30. december 2013.
Over 1,5 millioner følger med hver uge.
Historien udspringer omkring det fiktive Andersens Badehotel ved Vesterhavet i Jylland.
Størstedelen af scenerne er optaget i Risby-studierne i Albertslund, hvor op mod 200 stærke lamper skal give oplevelsen af solskin.
I år er dekorationerne for eksempel udvidet med et større kontor på Frijsenholm, en tobaksforretning i Aalborg, en arrest i Skagen, en forlægning i Skagen, et sygehus og Weyses dagligstue.
Enkelte gange i denne sæson forlader holdet studiet i Risby og tager på udeoptagelser. I Skagen er der lavet en enkelt scene ved det gamle tinghus, og Græsted Station blev for en dag forandret til Hirtshals Station.
Alle strandscenerne er optaget i Jylland ved Klim Strand og Slettestrand.
Alle sæsoner er skrevet af forfatterparret Hanna Lundblad og Stig Thorsboe.
mandag 1. marts
22:00
The Walking Dead – sæson 10 Serie Gyser
Se Trailer her
Læs omtale
Fra den 1. marts viser Xee som de første i Danmark de sidste seks episoder af den udvidede sæson 10 allerede dagen efter premieren i USA.
Serien er en af de mest sete serier på Xee og byder på masser af postapokalyptisk spænding og gys. Seriens anden del består af seks splinternye afsnit, som vil blive vist på Xee allerede dagen efter, at afsnittene får premiere i USA. Den 1. marts klokken 22 vises det første afsnit ud af seks. Herefter vil de fem næste afsnit i den udvidede sæson udkomme eksklusivt på Xee hver mandag.
Efter hvert afsnit vises talkshowet ’The Talking Dead’, hvor værten Chris Hardwick uge efter uge inviterer nye spændende gæster ind i studiet for at tale om ugens afsnit.
Sidste del af sæsonen byder også på en række gæsteoptrædener, blandt andet fra Robert Patrick, bedst kendt for sine roller i ’Terminator 2’ og ’The X-Files’, og fra Okea Eme-Akwari, bedst kendt for sin rolle i action thrilleren ’Greenland’. Alle sæsoner (1-10) af The Walking Dead kan streames på Xee, og det er også muligt at streame The Talking Dead.
I den sidste del af tiende sæson forsøger de overlevende endnu en gang at rejse sig efter at være blevet angrebet af den fjendtlige og mystiske gruppe, Whisperers. De mange års kamp har sat sine spor hos de overlevende og traumer begynder pludseligt at dukke op til overfladen. I en tid, hvor gruppen føler sig splittet, begynder de at tvivle på deres sammenhold og deres styrke til at kæmpe imod. Kan de sammen finde styrken til at kæmpe for deres venskab?
fredag 12. februar
00:00
Hvordan køber man en baby? Serie Drama
Læs omtale
I svenske dramakomedie ‘Hvordan køber man en baby?’ (‘Alla utom vi’) ser vi dansk-svenske Alba August i hovedrollen som en kvinde, hvis op- og nedture med at forsøge at blive gravid, vi følger på tæt hold.