Håndbold: EM – Danmark-Kroatien, finale (m) 2008

håndboldherrenes historiske guld-triumf

Se den historiske EM-finale, hvor Danmark endelig går hele vejen og vinder EM efter at være blevet slået ud i semifinalen i de foregående fire slutrunder. EM-guldet er i 2008 den største triumf nogensinde for dansk herrehåndbold, men også en nervepirrende affære. Danmark kommer nemlig rigtig skidt fra start. De er hurtigt bagud med fire mål og er over syv minutter om at få scoret det første mål. Siden kommer Lasse Boesen, Lars Jørgensen, Kasper Hvidt og resten af holdet bedre i gang, og holdet får samtidig et par dommerkendelser med sig. Det transformerer dog kun Kroatiens helt store profil Ivano Balic til en sand enmandshær, der volder danskerne store problemer i forsvaret.

Back to top button