Streamingnyt

Try Hard

- Ny Viaplay komedieserie om gamer-verden starter 16. maj

Premieren på ’Try Hard’ af Anders Morgenthaler og Allan Hyde har snart premiere på Viaplay. Try Hard er en humoristisk fortælling om en gruppe unge drenge, der forsøger at få det helt store gennembrud i den professionelle gamer-verden.

Viaplay har nu sat dato på serien, den får premiere 16. maj. ’Try Hard’ består af otte episoder, alle afsnit bliver tilgængelige på én gang.

Try Hard på Viaplay – det handler den om

I ’Try Hard’ følger vi den 23-årige Sebastian, spillet af Ari Alexander, der stadig bor hjemme, er doven og bruger alt sin tid på at spille Counter-Strike. Det eneste han drømmer om er at blive professionel gamer. Men hans forældre deler ikke hans begejstring og kræver, at Sebastian opgiver sin drøm og i stedet får sig en uddannelse eller begynder at tjene nogle penge.

Der er ikke noget Counter-Strike-hold i byen, og Sebastian har ingen forbindelser til det professionelle spillefælleskab. Men han giver ikke op! Sebastian beslutter sig for at samle sit eget hold for at komme sin drøm nærmere, og således starter hans og vennernes vilde rejse mod at blive professionelle gamere.

Forude venter mange udfordringer, og spørgsmålet er, om teamet af dovne amatør-gamere overhovedet vil få et ben til jorden i den hårde, konkurrenceprægede gaming-verden?

’Try Hard’ produceres af New Creations og er et samarbejde mellem Anders Morgenthaler (’Mugge og Vejfesten’, ’Wulffmorgenthaler’, ’Pandaerne’) og Allan Hyde, forfatter og skuespiller (’True Blood’ og ’Gidseltagningen’).

“For folk over 40 år er gaming en form for satanistisk kirke med sin egen zombie-hær. Det kan jeg nu bekræfte, det ikke er. Gaming er hverdag for alle under 40 år på samme måde som morgenmad og opvask”, siger Anders Morgenthaler.

Medvirkende i Try Harder

I hovedrollen ses Ari Alexander, som bl.a. er kendt fra Doggystyle, Alfa og Badehotellet.

På rollelisten ud over Ari Alexander ses Patrick A. Hansen, Niclas Vessel Kølpin (’Sommeren 92’, ’Dan Dream’, Sygeplejeskolen’), Mohamed Djeziri (’Krudttønden’) og Alexander Magnússon (’Jeg er William’).

Try Hard | Official Trailer (w/subs) | A Viaplay Original
Try Hard | Official Trailer (w/subs) | A Viaplay Original
16 maj 2021
Stream med Viaplay - Prøv to uger gratis

Try Hard Viaplay
Dansk, Komedie Serie

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
Kilde: Viaplay presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Euro 2020 ViaplayReklamelink

Back to top button