The Real Housewives of New York City – sæson 12

Fredag den 3. april vender de glamourøse housewives of New York City tilbage med en helt ny sæson. I sæson 12 får vi et dejligt gensyn med Luann de Lesseps, Ramona Singer, Sonja Morgan, Dorinda Medley og Tinsley Mortimer. Derudover kommer vi til at stifte bekendtskab med den helt nye housewife Leah McSweeney, der sætter lidt ekstra gang i løjerne i gruppen.

Livet er stadigvæk en stor kabaret-fest for kabaret-stjernen Luann de Lesseps, der nu skal i gang med den seneste opsætning af sit show ’’Marry, F**k, Kill’’ med det berygtede sceneshow. Samtidig er Luanns tid som prøveløsladt ovre, og hun forsøger at genvinde sit gamle liv. Men hun må desværre indse, at gamle vaner hænger ved.

Samtidig er Ramona Singer på jagt efter kærlighed og venskab. Og nu er alt, hun har brug for, bare en mand, der kan leve op til samtlige punkter på hendes tjekliste. Hun har solgt sin elskede lejlighed, som hun delte med datteren Avery, og forsøger nu at vænne sig til nye rammer. Ramona kæmper for at give slip på sit gamle liv og søger derfor professionel hjælp i form af terapi.

En housewife, der til gengæld lever livet fuldt ud, er Sonja Morgan. Da hun præsenterer sin helt nye Sonja by Sonja Morgan kollektion under NYFW, bliver hun kontaktet af et ikonisk stormagasin i New York, der tilbyder hende en stor mulighed. Eftersom hun er på jagt efter en frisk start, står hun nu overfor en af de sværeste beslutninger, hun nogensinde har måttet tage.

Dorinda Medley har også mange bolde i luften. Hun skal både flytte i ny lejlighed, renovere den gamle og samtidigt håndtere skaderne forsaget af en oversvømmelse ved Bluestone Manor. Da hun beslutter sig for at evaluere sit forhold med sin kæreste gennem mange år, John, genopdager hun sig selv og forsøger at finde fred i sin situation. Hun og Tinsley fortsætter dog med deres uenigheder, og da Ramona og Sonja forsøger at hjælpe Dorinda med at tackle det, de opfatter som aggressioner og vredesproblemer, når spændingerne helt nye højder.

Tinsley Mortimer er til gengæld flyttet ind i en splinterny lejlighed på hotellet og nyder sit liv i storbyen med sine nye adopterede hunde i fulde drag. Men da hun mindst venter det og stort set har opgivet at finde kærligheden, dukker en gammel flamme op og giver hende et tilbud, som hun bare ikke kan modstå.

Gruppens nye housewife Leah McSweeney er født og opvokset i New York. Leah er mor til 12-årige Keir og har i de seneste 15 år ejet sit eget streetwear brand af kvinder til kvinder Married to the Mob. Selvom hun er gruppens yngste housewife, er hun ikke bleg for at sige sin mening, hvilket til tider giver gnidninger – især med Ramona og Sonja.

3 apr 2020 00:00
Hayu

The Real Housewives of New York City – sæson 12 Hayu
Reality

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button