The Defeated

’The Defeated’ er et storslået drama fra efterkrigstidens Berlin, hvor vi følger flere forskellige historier flettet ind i hinanden. Serien er skabt af den svenske instruktør Måns Mårlind, der bl.a. også står bag successerien ’Broen’. ’The Defeated’ består af otte episode og får premiere Viaplay den 13. december.

I ’The Defeated’ følger vi på de ene side politimanden Max McLaughlin (Tayler Kitsch), der officielt er i Berlin på vegne af de amerikanske besættelsesstyrker for at skabe lov og orden og for at nedlægge ’Engelmacher Gladow’ (Sebastian Koch), der er efterkrigstidens svar på Al Capone i Berlin. Uofficielt er McLaughlins egentlige formål at finde sin bror Moritz (Logan Marshall-Green), som forsvandt fra sin enhed i slutningen af krigen. På den anden side følger vi McLaughlins højre hånd, politichefen Elsie Gartner (Nina Hoss), der leder en politistation bestående af uerfarne kvinder og drenge, der trækkes ind i dødbringende intriger i efterkrigstidens Berlin.

’The Defeated’ skildrer et Berlin, hvor krigen lige er tabt, men hvor kampen for frihed kun lige er begyndt. Tusinder af kvinder bliver misbrugt af besættelsesmagtens soldater, og kriminelle grupper trives i det kollapsede samfund.

På rollelisten finder vi også Golden Globe-vinderen Michael C. Hall (‘Dexter’; ‘Safe’), Tuppence Middleton (‘Sense8’; ‘War and Peace’) og Mala Emde (‘Brecht’; ‘Charité’).

‘The Defeated’ produceres af Tandem Productions (Tyskland) og BRON Studios (Canada) i samproduktion med ZDF (Tyskland). NENT Group samarbejder med Creative Wealth Media, CANAL + (Frankrig), CANAL + Polen og NPO (Holland) på serien, som distribueres på verdensplan af STUDIOCANAL TV.

 

The Defeated | Official Trailer | A Viaplay Original
The Defeated | Official Trailer | A Viaplay Original
13 dec 2020
Stream med Viaplay - Prøv to uger gratis

The Defeated (1:8) Viaplay
Drama Serie
8 Afsnit

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Euro 2020 ViaplayReklamelink

Back to top button