Sex – ny dansk TV 2 Play fiktionsserie har premiere i dag

Hvordan finder man balancen mellem den trygge, stabile kærlig­hed og lystens sprudlende kaos? Det er omdrejningspunktet i TV 2 PLAYs nye fiktionsserie ‘Sex’ – skabt af unge, danske fiktionsta­lenter og med Asta Kamma August i hovedrollen.

‘Sex’ handler om Cathrine, der arbejder på callcenteret ‘Sex-oplysningen’, hvor hun rådgiver andre om sex. Sex får hun dog ikke meget af selv, da hendes kæreste, Simon, ikke rigtig har lyst for tiden. En sen aften efter arbejde drikker Cathrine sig fuld med den charmerende kollega Selma, og efter et uskyldigt kys kan hun ikke få Selma ud af hovedet. Inden Cathrine ser sig om, står hun fanget mellem den trygge kærlighed og en sprudlende forelskelse. Men hvad stiller man op, når fornuften og hjertet ikke slår i takt?

Fiktionsserien ‘Sex’ består af seks afsnit á cirka 12 minutter, og de to første afsnit kan ses på TV 2 PLAY fra mandag 3. februar efterfulgt af et dagligt afsnit.

Medvirkende:
Cathrine: Asta Kamma August (’Sygeplejeskolen’, ’Bedrag’)

Simon: Jonathan Bergholdt Jørgensen

Selma: Nina Terese Rask

Nanna: Sara Fanta Traore

Instruktør: Amalie Næsby Fick (’Den utrolige historie om den kæmpestore pære’)

Manuskript: Clara Mendes (’Perfekte steder’, episodeforfatter, ’Værelse til leje’)

Producer: Marta Mleczek

Executive Producer: Jacob Jarek og Ditte Milsted

Produktion: Profile Pictures

3 feb 2020
TV 2 Play

Sex – ny dansk TV 2 Play fiktionsserie har premiere i dag TV 2 Play
Serie

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Euro 2020 ViaplayReklamelink

Back to top button