Rebecka Martinsson – sæson 2

Den svenske serie Rebecka Martinsson er på trapperne med en ny sæson. I sæson 2 har Sascha Zacharias i hovedrollen, og du kan se med fra den 27. april på C More Reklame-link

Rebecka Martinsson 2 består af fire kriminalsager, som bliver skildret over otte afsnit. Krimiserien har premiere mandag den 27. april med de to første afsnit. Herefter får du to nye afsnit hver uge. Første sæson af Rebecka Martinsson kan også ses på C More.

Rebecka Martinsson udspiller sig i naturskønne Kiruna i det nordlige Sverige. Her har Rebecka Martinsson arbejdet nogle år som anklager, efter hun forlod et højprofileret job i Stockholm for i stedet at flytte ind i sin farmors hus i Kurravaara. Ved siden af de komplicerede forbrydelser i det afsides område, så kæmper Rebecka med nogle svære livsvalg og bliver mindet om begivenheder i sin fortid, som hun bliver nødt til at tage hånd om.

Den nye hovedrolleindehaver, Sascha Zacharias, har tidligere medvirket i andre C More-serier som Beck (2016) og Modus (2015), men det er første gang, at hun spiller en hovedrolle.

– Det føles helt naturligt at spille rollen som Rebecka. Hun er et empatisk og følelsesladet menneske med et stærkt instinkt, som fungerer som kompas i hendes job som anklager. Men i jagten på sandheden tager hun nogle gange sagen i egen hånd, hvilket skaber store problemer, siger Sascha Zacharias.

– Rebecka har fået tætte venskaber og sågar fundet kærligheden i Kiruna, men har samtidig meget svært ved at lukke mennesker, hun elsker, ind i sit liv, på grund af ting som er sket i hendes fortid. Det er noget, hun kæmper med hele tiden, fortæller Sascha Zacharias endvidere om sin rolle.

27 apr 2020 00:00
C More Play

Rebecka Martinsson – sæson 2 C More
Serie

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button