Mor laver porno

I den nye TV 2 programserie Mor laver porno, skal fem helt almindelige mødre lave en pornofilm, som de håber, deres teenagebørn også vil synes er lækker og fræk. Programserien er på 4 afsnit.

I det første program der vises 10. marts kl. 20:50, mødes mødrene for første gang for at se hardcoreporno sammen. Og det bliver noget af en øjenåbner, når de finder ud af, hvad der ligger gratis og bare to klik væk på deres børns telefoner og computere.

De fem mødre skal også med den danske pornostjerne Denice Klarskov til optagelse på hendes seneste pornofilm, så de kan lære, hvordan en mainstreampornofilm bliver til.

Mor laver porno – Program 2 vises 17. marts kl 20:50 på TV 2

Hvad er feministisk porno? Det finder de fem mødre ud af, når de skal til Amsterdam for at overvære optagelsen af en feministisk pornofilm med den amerikanske pornoinstruktør Jennifer Lyon Bell.

Mødrene skal også på en pornoworkshop, hvor de bliver udfordret til at dykke ned i deres egne lyster og feticher – alt sammen i håb om at blive inspireret til den pornofilm, de om kort tid skal producere sammen. Men er det overhovedet muligt for de fem meget forskellige mødre at blive enige om, hvad der er frækt og sexet?

Program 3 vises 24. marts kl. 20:55 på TV 2

Tiden nærmer sig, hvor mødrene skal optage deres pornofilm, og der er meget, der skal falde på plads inden. Sidst mødrene så hinanden i Amsterdam, gik bølgerne højt, og det var ikke muligt for dem at blive enige om en idé til pornofilmen. Så nu mødes de for at rede trådene ud – for de skal nå til enighed om indholdet af pornofilmen. Og så har Sofie taget en drastisk beslutning, der vil få konsekvenser for de andre fire mødre.

Blandt mødrene er Sanne Gottlieb, der for nylig var aktuel i tv-programmet ‘Fru Stæhr og mysteriet om babyliget på loftet‘.

Mor laver porno
10 mar 2020 00:00
TV 2 TV 2 Play

Mor laver porno TV 2 TV 2 Play

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button