Ingemann og hovedstaden

I foråret 2019 kunne danskerne følge Peter Ingemanns knallerttur ned langs vestkysten i TV 2-programmet ”Ingemann og Vestkysten”. Fra 18. februar er han tilbage på den røde Puch og er rykket ind i hovedstaden og omegn. Der er 5 programmer i denne sæson.

“Jeg har boet hele mit liv i Jylland og kommer kun til København som turist eller i arbejdsøjemed. Men nu kommer jeg til hovedstaden og får testet nogle af mine fordomme, og forhåbentligt kan det åbne op for en dialog”, lyder det fra Peter Ingemann om programmet.

I det første program besøger han indre København, hvor regnbueflagene byder velkommen til Copenhagen Pride. Her møder han Ivan og Ove, som var blandt de første i verden, der indgik registreret partnerskab. Hotelkongen, Petter Stordalen, giver Peter en rundtur i Københavns gamle Centralpostbygning, som han er ved forvandle til et luksushotel. Peter ser også en anden side af det folkekære Tivoli, når forfatteren Jesper Wung Sung viser, hvor hans kinesiske oldefar blev udstillet for 100 år siden.

I andel del der vises 25. februar har Peters rubinrøde Puch har ført ham op ad Strandvejen og ind i det eftertragtede whiskybælte nord for København. Her møder han den flamboyante ejendomsmægler Lars Elbæk, som guider ham rundt i reservatet og de uhyrlige huspriser. Peter bliver ledsaget af tre stilbevidste hestepiger, som tager ham under armen til Damernes Dag på Klampenborg Galopbane. Og så kommer Peter med bag kulisserne og helt ud i garderoben hos de legendariske syngepiger på Bakkens Hvile.

 

18 feb 2020 00:00
TV 2 TV 2 Play

Ingemann og hovedstaden TV 2 TV 2 Play

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button