Danmarkshistorien på vrangen

Liv Thomsen er vært i den nye serie ’Danmarkshistorien på vrangen’, som DR2 viser onsdag klokken 21.45. Det er bogen “Velkommen på bagsiden. Danmarkshistorien på vrangen“, der danner baggrund for den historiske serie på seks afsnit.

I det første program 29/1 – Vold gennem tiderne

Vold har eksisteret siden tidernes morgen, og vi har altid kommunikeret med kærtegn og klø. Den, man elsker, tugter man, og vold er blevet udført i guds navn eller i bedste mening. Liv Thomsen fortæller i en ny serie – ’Danmarkshistorien på vrangen’’ om 1800-tallets barbariske opdragelsesmetoder og om Jens Nielsen, hvis skæbne er et tragisk eksempel på, hvordan vold avler vold. Og hun tager på en tidsrejse sammen med historikere og arkæologer – fra stenalderen og opefter – for at undersøge, hvilken rolle vold har spillet i danmarkshistorien.

I det andet program 05/02 – Sex gennem tiderne

I dag er det helt utænkeligt, at man(d) i Danmark voldtager sine medarbejdere uden at blive straffet. Eller at homoseksuelle bliver fængslet. Eller at mødre myrder deres børn, fordi de er født uden for ægteskab. Sådan var det ikke i gamle dage. Der var det den mest naturlige ting i verden Liv Thomsen fortæller om Agnes Henningsen, der i 1800- og 1900tallet kæmpede mod ufattelige fordomme og forestillinger. Og hun drager på en tidsrejse sammen med historikere og arkæologer – fra stenalderen og opefter – for at studere sex i
danmarkshistorien

I det tredje program 12/05 – Overtro gennem tiderne

I årtusinder har vi mennesker haft behov for at tro på såvel gode som onde overjordiske væsner. Trolde, hekse og forbandelser har eksisteret side om side med Gud, Jesus og bønner. Vi fortæller i dette program om tro og overtro fra jæger-samlernes shamanisme over bronzealderens soldyrkelse og middealderens astrologi til de mere eller mindre bestialske og bizarre ritualer og traditioner som især blev praktiseret ude på landet i 1800tallet.

29 jan 2020 00:00
DR2 DR TV

Danmarkshistorien på vrangen DR2 DR TV
Dokumentar

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Euro 2020 ViaplayReklamelink

Back to top button