Badehotellet – sæson 7

Badehotellet sæson 7 har premiere 27. januar på TV 2. Sæsonen foregår i sommeren 1940 – den første sommer, hvor Danmark er besat af tyskerne.

Badehotellet 2020 TV 2 Amanda

I sæsonpremieren slår Amanda for første gang dørene op til det nordjyske badehotel, hvor hun er ny forpagter af hotellet med kyndig hjælp fra vennen Philip Dupont i køkkenet.

Uheldigvis er 1940 Amandas første sommer som ejer af hotellet. Så hun er med god grund spændt på, om gæsterne vil komme, når de er nødt til at rejse den lange vej med tog og rutebil, fordi privat bilkørsel er blevet forbudt.

Men gæsterne kommer. De trænger alle til at komme på ferie og få krigen lidt på afstand. Desværre skal de snart finde ud af, at ikke engang det solbeskinnede badehotel kan sige sig helt fri for tyskerne.

Krigen sætter flere af gæsterne på Andersens Badehotel i en række komplicerede situationer. Skal man give værnemagten den kolde skulder, eller gør man klogest i at samarbejde?

Nogle vælger det ene, andre det andet. Nogle tager kampen op. Og så er der dem, der slet ikke har lyst til at tage stilling.

Selvom tyskerne gør deres indtog i denne sæson, kommer serien som altid til at byde på sol, strand, intriger, dilemmaer, historiske øjeblikke og hygge, lover TV 2 og seriens forfattere Stig Thorsboe og Hanna Lundblad.

Du kan læse en udførlig gennemgang af alle roller/skuespillere i den nye sæson 7 her

Badehotellet – sæson 7
27 jan 2020 00:00
TV 2 TV 2 Play

Badehotellet – sæson 7 TV 2 TV 2 Play
Serie

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Euro 2020 ViaplayReklamelink

Back to top button