90 Day Fiancé

I 90 Day Fiancé følger vi vidt forskellige og modige par, der rejser tværs over planeten for at møde deres potentielt eneste ene. Indtil nu har de ikke mødt hinanden personligt, men udelukkende haft et forhold online. Hvordan vil det gå, når de drager mod fremmede himmelstrøg for første gang i et vildt forsøg på at jagte kærligheden på et K-1 visum?

De 90 dage starter for endnu en række par, da deres udenlandske partnere rejser til USA på et K-1-visum for at prøve at bo sammen med deres vordende partnere for første gang. Der er premiere på den nye sæson allerede 28. januar 2020 på discovery+, mens der er tv-premiere på TLC fra 18. februar.

 
Vi møder Anna-Marie, der er mor til tre og mødte sin tyrkiske forlovede, Mursel, på de sociale medier, hvor de begge var medlem af en gruppe for biavlere. De taler ikke det samme sprog, men har brugt oversættelses-apps til at kommunikere, og nu kommer Mursel endelig til USA, så de kan se hinanden i øjnene for første gang.

Den religiøse bypige, Natalie, rykker sit liv op med rødderne og tager hele vejen til USA, hvor hun drømmer om at leve et idyllisk liv med ateisten Mike, der bor på en kæmpemæssig gård. Hvad kan gå galt?

Michael mødte den brasilianske skønhed Juliana, der er 20 år yngre end ham, til fest på en lystyacht i Kroatien. Nu kommer deres kærlighed på den største prøve, når Juliana rejser til forstaden, hvor hun både skal håndtere Michaels børn og ekskone.

Da Robert mødte Anny, var det kærlighed ved første blik. Derfor friede han også til hende blot få timer efter, at de endelig mødtes i det virkelige liv. Men Anny har et hidsigt temperament og et anstrengt forhold til penge, og det vækker nogen uro hos Robert.

Jasmine og Blakes store Hollywooddrømme slår revner, da Jasmine bekymrer sig om Blakes vilde liv. Til gengæld er Blake bange for, at han ikke kan give Jasmine al den luksus, hun er vant til.

Vi møder også Emily, der forelskede sig i sin personlige træner, Sasha, imens hun boede i Rusland. Nu er hun gravid og venter barn med ham. Men både Emilys familie og Sashas jaloux ex’er giver store udfordringer for deres nye liv i USA.

Sidst men ikke mindst følger vi den åbensindede Tania, der mødte Synginat på en bar i Sydafrika. Kemien var der med det samme, men vejen til et fast og stabilt forhold har været alt andet end nem. Og det hjælper ikke ligefrem, at de nu skal bo i Tanias mors lille garage.

Alt dette og meget mere står for skud, når de mange par skal mødes og forsøge at bane vejen for det perfekte liv, de har forestillet sig.

28 jan 2020
Discovery+

90 Day Fiancé discovery+
Reality

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button