Nyheder

Politiskolen – ny dokumentarserie på TV 2

Politiskolen TV 2Kun hver femte, der søger ind på Politiskolen, bliver optaget. TV 2 har i mere end et år fulgt et hold elever tæt – både på politiskolen og på patrulje i virkeligheden. I seks programmer får seerne et unikt indblik i, hvad der kræves af fremtidens betjente – på skydebanen, på kørebanen og i en række realistiske øvelser på skolen.

Freeport Film har produceret en unik serie, hvor seerne kan følge elevernes forvandling fra almindelige borgere til uniformerede betjente.

”Vi møder alle politiet i gadebilledet, men de færreste af os ved, hvad der egentlig skal til for at blive betjent. I denne nye serie får vi et relevant og sjældent indblik i, hvordan fremtidens betjente lærer at bestride deres arbejde i samfundets tjeneste,” siger Lasse Bjerre, redaktør på TV 2.

Et af de mest uforudsigelige jobs
Eleverne på Politiskolen skal lære at håndtere alt fra indbrud og ulykker til psykisk syge og terrorbekæmpelse. Det er en af de mest udfordrende uddannelser i Danmark, og hver dag er en prøve. Hvis du ikke består, bliver du ikke betjent.

I dokumentarens første afsnit er TV 2 med på første skoledag for de få udvalgte, der har bestået de boglige, fysiske og psykiske prøver. Vi følger Ivan, der skal i praktik på politistationen i Gentofte. Det er hans første dag i patruljevognen. Men efter kun få timer på gaden må Ivan og hans vejleder Daniel trække i skudsikre veste, da en psykisk syg mand skal anholdes. Senere samme dag er Ivan alene om at berolige en anden ustabil mand på gaden, og han må bruge alle sine pædagogiske evner for at få ro på situationen.

’Politiskolen’ har premiere på TV 2 mandag 17. november kl. 22.40.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard