Omtale – Tilføj til kalender

Julefeber – årets nye julekalender på DR1

‘Julefeber’ er titlen på årets julekalender på DR1 om 13-årige Bjørn, hvis allerstørste ønske er at være som alle andre. Men Bjørns krop driller. Er det pubertet, eller er der i virkeligheden helt andre kræfter på spil?

Det handler Julefeber om

Bjørn (Silas Cornelius Van) bor med sin juleglade far (Joachim Fjelstrup) og lillesøster Gro (Selma Sol í Dali) i Urbanplanen på Amager, men far skylder penge og låner i ren desperation deres lejlighed ud til den skumle fyr, Slikpinden.

I al hemmelighed flytter den lille familie ind på fars arbejdsplads, Det Kongelige Teater, hvor far arbejder i kantinen. Far er sikker på, at julen nok skal blive et hit, og at de snart vil komme hjem igen. Men det er loftet over Gamle Scene, der bliver deres hjem det meste af december måned. Her spirer venskab og kærlighed i takt med, at magien tager over.

I kulissen lurer både hjælpere og modstandere, og juleeventyret får ekstra fart med blandt andre mormor (spillet af Bodil Jørgensen), balletpigen Frede (Maria Szigethy) og teatrets balletmester (Peter Frödin).

Onsdag den 4. november præsenteres årets julekalender ved et pressemøde på Det Kongelige Teater. Så vi forventer at opdatere denne artikel med yderligere information der.

Talkshow på DR Ultra

Julefeberen rammer også DR Ultra, der hver dag den 1.-24. december sender talkshow med vært Jannik Schow. Sammen med forskellige gæster tager han fat i at afsløre alle hemmelighederne omkring ‘Julefeber’, så børn og barnlige sjæle kan dykke dybere ned i tilblivelsen af serien, historien og dens karakterer.

‘Julefeber’ kan opleves fra den 1. december på DR1 og på DRTV, hvor dagens afsnit vises fra morgenstunden. Ultra Talkshow bliver sendt på DR Ultra og kan også ses fra om morgenen.



Tilføj Julefeber – årets nye julekalender på DR1 til din personlige kalender her:
01-12-2020 06:00:00 Europe/Paris Julefeber – årets nye julekalender på DR1

‘Julefeber’ er titlen på årets julekalender på DR1 om 13-årige Bjørn, hvis allerstørste ønske er at være som alle andre. Men Bjørns krop driller. Er det pubertet, eller er der i virkeligheden helt andre kræfter på spil?

DR TV
Back to top button