Streamingnyt

Ny Viaplay Original om Börje Salming – en af Sveriges og ishockeyverdenens største ikoner

Börje Salming er en af ??Sveriges og hockeyverdenens største ikoner. På lørdag fylder han 70 år, og det fejrer Viaplay ved at løfte sløret for en ny Viaplay Original, der vil dramatisere Salmings liv – en succeshistorie, der gav ham tilnavnet “The King” i Nordamerika. Valter Skarsgård har hovedrollen i serien, som instrueres af Amir Chamdin og produceres af Warner Bros. ITVP Sverige. Serien får eksklusiv premiere på Viaplay.

”Det er virkelig ærefuldt og spændende, at der skal laves en filmatisering af mit liv. Da vi begyndte at tale om projektet, kom jeg til at tænke på alle de ting, der var sket i mit liv; tabet af min far, der betød, at jeg i en ung alder skulle tage vare på mig selv og rejsen fra Kiruna til NHL. Jeg kunne godt se, at der faktisk var en del materiale til en filmatisering, og jeg glæder mig til at se resultatet, når det er færdigt”, fortæller Salmin.

Dramaserien om Börje Salmings liv vil skildre, hvordan han i 1970’erne, som en af ??de første europæere, flyttede over Atlanten og bogstavelig talt slog sig ind i den benhårde hockeyliga. Valter Skarsgård (Zebrarummet, Lord of Chaos) skal spille den unge svenske hockey-pioner, og han er allerede begyndt at træne til rollen sammen med Börje Salming.

”Det er det mest nervepirrende og fedeste, jeg nogensinde har prøvet. Det er så fantastisk, at få lov at lære af Börje personligt, og han fortæller helt magiske historier fra sit liv med en sådan ydmyghed. Hans indstilling har hele vejen været, at gå efter det han ville, og at have det sjovt samtidig, og det inspirerer mig til at gøre det samme i arbejdet med at portrættere ham”, siger Valter Skarsgård.

Dramaserien er i øjeblikket i præproduktion, og optagelserne begynder i 2022. Serien er baseret på en original idé af instruktør Amir Chamdin, manuskriptforfatter er Martin Bengtsson, og producent er Johanna Wennerberg på Warner Bros. ITVP Sverige.

”Dette er historien om en af vor tids største atleter med en urkraft, der har forbløffet en hel sportsverden. Med sit arrede ansigt er Salming ikke kun et billede på ishockeyen, men også en ægte svensk helt, der med hjerte og smerte har vist, at rejsen fra tid til anden kan være vigtigere end selve målet. Hvis musikverden var vil i 70’erne, er det intet sammenlignet med, hvad hockey var den gang ”, siger Amir Chamdin.

”Viaplay har stort fokus på nordiske historier, der er relevante for det internationale marked, og her passer Börje Salmings liv perfekt ind. Der er få sportsikoner, der fortjener en dramaserie om deres liv mere end Börje Salming. Han er ikke kun et stort navn og et forbillede for millioner af hockeyfans i Nordamerika og Europa, det er også en moderne fortælling om et ungt menneske, der viste stort mod ved at bane vejen til den hårde nordamerikanske hockeyverden for mange europæiske stjerner”, siger Filippa Wallestam, EVP & Chief Content Officer hos NENT Group.

Dramaserien om Börje Salming får eksklusiv premiere på Viaplay. Seriens titel og udgivelsesdato meldes ud på et senere tidspunkt.

Kilde: Viaplay presse

Euro 2020 ViaplayReklamelink

I samme kategori

Back to top button