Branche-Nyt

Norsk TV 2 bliver helt dansk

TV 2 Norge EgmontEgmont sad i forvejen på en halvpart i det norske TV 2, og nu køber den så den halvpart, som norsk A-pressen hidtil har haft. Egmont betaler godt 1,9 milliarder danske kroner for halvparten, oplyser selskabet i sin pressemeddelelse.

”Som medstifter og medejer af TV 2 gennem 20 år har Egmont altid været optaget af TV 2s langsigtede udvikling, ligesom tv står centralt i vores strategi. Derfor er det naturligt at købe. Egmont tager i dag et markant strategisk skridt mod mere tv og flere levende billeder i vores forretning. TV 2 er nu et helejet datterselskab i Egmont,” siger koncernchef i Egmont, Steffen Kragh. 

Målet er at fortsætte den positive udvikling for TV 2, som i 2010 opnåede det hidtil største overskud. Købet medfører ikke i sig selv forandringer for TV 2.

”Vi ønsker at TV 2 viderefører sin satsning på nyheder, sport og underholdning, som 7 ud af 10 nordmænd hver dag gør brug af på både tv og online. Egmont er garant for, at TV 2 fortsat er et uafhængigt mediehus med en lokal norsk profil, og at TV 2 fortsætter med at bygge gode og nære relationer til det norske folk,” siger Steffen Kragh. 

Bestyrelsesformand i TV 2 og finansdirektør i Egmont Hans J. Carstensen tilføjer:

”TV 2 er i dag ikke bare en tv-kanal, men et mediehus som bringer indholdet ud på flere platforme. Egmont vil, som vi altid har gjort, stå bag alle store satsninger og investeringer i TV 2. Vi lægger vægt på lokal, norsk ledelse. Som ejere stiller vi os hundrede procent bag TV 2s aftale med den norske stat, som indebærer, at TV 2 er et public service mediehus med hovedkontor i Bergen”. 

Egmont betaler et kontantbeløb på 2,1 milliarder NOK for A-pressens 50 procent af TV 2. Egmont ejer dermed 100 procent af Norges største kommercielle tv-virksomhed. Egmont var medstifter af TV 2 i 1991. 

”Når vi sælger os ud af TV 2, er vi glade for, at det sker til en aktør som kender selskabet godt og som gennem mange år har vist, at de er en solid og langsigtet medejer, som respekterer redaktionel frihed og publicistiske principper,” siger koncernchef i A-pressen, Thor Gjermund Eriksen. 

Kilde: Egmont

 

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard