Nyheder

Mig og min mor har snart sæson premiere på Kanal 4

kanal4 logoDer er ingen tvivl for fem piger – mor er den bedste i verden. Femte sæson af ”Mig og min mor” byder på det unikke, komiske og gribende forhold mellem mor og datter. I den nye sæson kan seerne blandt andet opleve et gensyn med Joy og Mia, der skal på mor-datter terapi, Jessica og Jette der har fået bryllupsfeber. Et nyt og kendt reality-ansigt i Irina Babenko, hvis mor Mila kæmper for at få hende afsat i et russisk datingshow. Alle de skønne øjeblikke kan opleves i ”Mig og mig mor”, når ny sæson begynder på Kanal 4 fra tirsdag den 4. februar kl. 20.00.

At være tæt som mor og datter er ikke altid let. Det mærker Joy og Mia især i denne sæson, hvor forholdet skrænter mellem de to, hvorfor de derfor vælger at søge i mor-datter terapi. Gensynet med de to skønne damer, giver også indblik i den værst tænkelige situation en mor kan ønske sig, da Joy meddeler mor Mia, at hun har en knude i halsen og tror, at hun skal dø.

Den 21-årige Simone er endelig flyttet fra barndomshjemmet, og det kæmper mor Bettina med at acceptere. Hos Jessica og Jette sker der også store forandringer på hjemmefronten. Jessica er blevet forlovet med kæresten Kristian. Men selvom det unge par ikke har fastsat nogen dato endnu, så er mor Jette allerede i gang med de helt store bryllupsforberedelser.

Velkommen til et nyt par i programmet: Julie og mor Rihanna. Sammen kæmper de mod en benhård hverdag, for mor Rihanna er nemlig uden tag over hovedet og har måttet flytte ind hos Julie, og det giver visse udfordringer. For bofællesskabet mellem mor og datter foregår ikke helt gnidningsfrit.

Programmets sidste pige er den erfarne reality-deltager Irina Babenko, der sammen med sin mor Mila kæmper om datterens fremtid. Hun forstår ikke, Irinas iver for at være i reality-verdenen. Mila mener derimod, at Irina skal få sig en ordentlig uddannelse, en god mand og finde sin egen lejlighed. Mens Irina foretrækker, at blive boende hjemme, at lave tv, feste og ikke mindst kæmper for at få moderens accept og forståelse på hendes liv. Ikke desto mindre har mor Mila tilmeldt datteren til et russisk datingshow, i håb om at prinsen gemmer sig der, og får datteren på andre tanker:

”Min mor overrasker mig nogle gange, og det at jeg måske skal deltage i hendes yndlings tv-show i Rusland er jo heeeelt crazy. Seerne kan forvente at se et lidt anderledes mor-/datter forhold og forhåbentligt være underholdt og relatere til nogle af de ting, vi går igennem. Men jeg glæder mig rigtig meget, da det er en helt ny oplevelse for mig at lave dette program”, siger Irina.

Oplev de fem pigers tætte og enestående forhold til deres mor, når femte sæson af ’Mig og min mor’ har premiere på Kanal 4 den 4. februar kl. 20.00.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard