Branche-NytTV produktnyt

Mere OLED at vælge imellem – Loewe bild 7

LG bild 7 OLEDLoewe bild 7 er Loewes første TV med OLED-teknologi.  Kombinationen af denne nye state-of-the-art OLED-teknologi og Loewes legendariske billedbehandlings-software kalder Loewe for Loewe VantaVision.

Udtrykket stammer fra det mørkeste, menneskeskabte stof kaldet VantaBlack. Det består af rørformede partikler, der afspejler næsten intet lys, men absorberer op til 99 procent lys. Ved at bruge denne særlige ultimative sort bliver rumteleskoper kalibreret og satellitter camoufleret. Denne dybeste nuance af sort har også givet en ny dimension til billedkunsten – billedhugger Anish Kapoor er den eneste kunstner, der har fået rettigheder til at arbejde med denne type farve. Loewes VantaVision billedteknologi er inspireret af VantaBlack®.

Loewe bild 7 bagFokus også på lyd og design

Loewe bild 7 har også fokus på design med en tykkelse på under 7 mm på det smalleste sted. En elegant bagbeklædning, betrukket med stof, skjuler stik og kabler bag på TV´et, så Loewe bild 7 ser smukt ud i et 360 graders perspektiv, og muliggør placering stort set hvor som helst i et rum, også helt frit placeret.

Når TV´et tændes glider en elegant glasskærm automatisk opad, vha. indbyggede motorer, og afslører en slank men meget kraftfuld soundbar, med en effekt på 120 Watt, fra seks drivers og fire passive bas membraner, oplyses det i pressemeddelelsen. Når TV´et slukkes, sænker skærmen sig igen lydløst ned og skjuler diskret soundbaren, så kun den minimalistiske glasskærm er synlig.

Med den integrerede Bluetooth-teknologi, er der naturligvis også mulighed for at streame musik til Loewe bild 7 TV´et via en smartphone eller tablet.

Loewe lover også at der er gjort noget ud af brugergrænsefladen.

Loewe bild 7 modeller
Loewe bild 7 fås i farven Graphite Grey i to skærmstørrelser på hhv. 55″ og 65″.

Vejl. udsalgspriser er kr. 42.999,- og 57.999,-

Loewe bild 7 leveres som standard med vægbeslag. Som tilkøbsmulighed fås en række særlige standløsninger, bl.a. motoriserede gulv- og bordstande samt drej- og svingbare vægophæng.

Loewe bild 7 er i butikkerne fra medio september 2016.

Kilde: EET Europarts presse

I samme kategori

Back to top button