Branche-Nyt

LG’s CES nyheder – Nye trådløse netværkshøjttalere i Music Flow-serien

LG_CES2015_musicflow2015_series (2)LG følger op på efterårets lancering af de trådløse netværkshøjttalere i Music Flow-serien med fire nye multiroom-modeller, som præsenteres under CES 2015 i Las Vegas – en bærbar højttaler, en CD-afspiller og to nye soundbars. De nye tilføjelser gør, at Music Flow-familien bliver endnu mere fleksibel og passer til flere områder. LG’s netværkshøjttalere gør det muligt at lytte til samme musik i flere højttalere, uanset hvilket rum de er placeret i. Det er selvfølgelig også muligt at lade højttalerne spille forskellige sange, så alle i familien kan lytte til deres yndlingsmusik – alternativt kan alle forbindes og skabe et surroundsystem.

– LG’s Music Flow-familie er ekstremt populær blandt forbrugerne, og med de fire nye modeller tilbyder vi en bred serie, som passer til alle rum, situationer og smag. Det giver stor fleksibilitet, uanset om man investerer i et komplet sæt ved første køb eller efterhånden bygger på med flere højttalere i hjemmet, siger Erik Åhsgren, nordisk produktspecialist for Home Entertainment hos LG Electronics. Enkeltheden og alsidigheden gør, at multiroom-segmentet vokser meget hurtigt, og vi tror, at teknologien vil erstatte mange andre lydprodukter på markedet.

LG_CES2015_musicflow2015_series (1)

Højttalerne styres via en smartphone eller tablet med iOS eller Android, og LG’s Music Flow App og tilsluttes trådløst Wi-Fi via et såkaldt mesh-netværk. Det stabile mesh-netværk kan afspille 24-bit HD-lyd, hvilket få netværkshøjttalere fra konkurrenter kan klare. Netværket anvendes til at overføre musik og lader enhederne kommunikerer med hinanden. Det er nok, at en af højttalerne tilsluttes med netværkskabel til det faste netværk, for at alt kan fungere. I tilfælde hvor ingen af højttalerne kan tilsluttes en router eller et modem, kan du købe en bro, der kommunikerer trådløst med de øvrige højttalere i systemet.

De fire nye multiroom-modeller i Music Flow serien omfatter to soundbars, en cd-afspiller og en bærbar højttaler. Soundbaren, LG LAS950M, med en udgangseffekt på hele 700 watt, er den hidtil mest kraftfulde enhed i Music Flow-familien. Enheden leverer en fantastisk 7:1 lyd og en dyb bas takket være den medfølgende trådløse subwoofer. For de som ikke behøver helt så kraftfuld lyd, men stadig vil forstærke lyden i sit TV med en trådløs soundbar, er LG LAS750M med trådløs subwoofer et godt valg. Systemet spiller 4:1 lyd i HD-kvalitet med en udgangseffekt på 360 watt.

LG CM3750 er en trådløs netværkshøjttaler med indbygget CD-afspiller og en udgangseffekt på 40 watt. Enheden afspiller HD-musik via Wi-Fi eller streamer fra en Bluetooth-tilsluttet enhed. Bluetooth-funktionen er selvfølgelig fælles for alle enheder i Music Flow-serien. Den bærbare LG NP8350 på 20 watt er perfekt til dig, der vil have mulighed for at flytte højttaleren fra rum til rum, eller måske tage den med til udendørs brug.

Tekniske specifikationer:

LAS950M – 7.1-kanals soundbar

HD-lyd 24bit/192kHz

700W

Trådløs subwoofer

Stilrent design

Wi-Fi Mesh-netværk

Understøtter Bluetooth

LAS750M – 4.1-kanals soundbar

HD-lyd 24bit/192kHz

360W

Trådløs subwoofer

Stilren design

Wi-Fi Mesh-netværk

Understøtter Bluetooth

CM3750 – Netværkshøjttaler med CD-afspiller

Indbygget CD-afspiller

HD-lyd 24bit/192kHz

40W

Stilren design

Wi-Fi Mesh-netværk

Understøtter Bluetooth

NP8350 – Bærbar netværkshøjttaler

HD-lyd 24bit/192kHz

20W

Stilren og bærbart design

Wi-Fi Mesh-netværk

Understøtter Bluetooth

Modeller, modelnavn og specifikationer kan ændres i forbindelse med lanceringen.

Pris og tilgængelighed
Yderligere information om tilgængelighed og pris på LG’s nye Music Flow-modeller offentliggøres nærmere lanceringen.

Kilde: LG presse

I samme kategori

Back to top button